Mentalt udviklingsspring 4

Græder dit spædbarn, og vil ikke stoppe? Læs om, hvordan du kan tilpasse din børnepasning og bedre håndtere gråden

Kolik eller ej, når dit barn græder i timevis, kan børnepasning være både skræmmende og frustrerende. Kom levende igennem det og bevar din sunde fornuft med disse metoder til at håndtere det - af Bethany Johnson

Så sker det igen. Dit barn græder og har grædt i det, der kan virke som dage. Du har prøvet alt: du har svøbt hende, du har gået rundt med hende, hun har fået sin sut – der er bare intet, der virker. Efter at have prøvet massevis af onlinesøgninger på børnepasning for løsninger, kommer der et tidspunkt, hvor du næsten ikke kan mere.
 
Lisa Hein, forfatter til bogen “I’m Doing the Best I Can!”, der beskriver hendes rejse igennem moderskabets op- og nedture, holder foredrag over hele USA omkring glæderne og udfordringerne ved at have et barn. Hun fortæller, at nogle gange har mor bare brug for at trække vejret dybt og prøve noget andet, hvis barnet ikke vil holde op med at græde i stedet for at blive frustreret over situationen. Her er tre måder, hvorpå du kan give dig selv et roligt øjeblik, når lyden af dit grædende barn mest bare giver dig lyst til selv at græde.

1. Indse at enden faktisk er begyndelsen

Hein udtaler, at det faktisk er godt at indrømme, når tålmodigheden er brugt op, og det dermed er tid til at ændre taktik. ”Nogle gange vil vi bare gerne kunne kontrollere alting, men det er ikke sikkert, vi kan det”, siger hun. Så hvordan ved du, at tiden er kommet?
“Du ved, at tiden er kommet til at ændre taktik, når du har prøvet alt andet”, siger Hein. Hvis dit barn er mæt, blevet vugget og bøvset og har fået en ren ble, så kan det være, det er tid at lægge hende ned, og ”trække vejret dybt og fokusere”. Hvis du gerne vil kunne holde øje med dit barn, men stadig gerne vil have en pause fra gråden, kan du overveje at anskaffe videoovervågning, som en ny metode til din børnepasning.
 

2. Lær at håndtere det

Allerførst; slap af med visheden om, at hvis dit barn har kolik, så er kolikken ikke skadelig eller vil hindre barnets udvikling. Hvis refluks og andre helbredsmæssige årsager er udelukkede, så sker der ikke noget, der kan skade den lille. Ud over det, så har ‘National Center for Infants, Toddlers, and Families’ fastslået, at når du beroliger dig selv, så kan barnet mærke det, og får selv nemmere ved at falde til ro.
 
Vicki Hoefle, der igennem 20 år har undervist forældre og selv er mor til 6 børn siger, at det at mor passer på sig selv, er barnets sande håb. ”Tænk på sikkerhedsreglerne i flyet: tag din egen maske på først”, siger hun. Her er, hvad du kan gøre:
 
Tag ofte korte pauser. Hoefle råder til, “inden du når op i det røde felt, så tag en kort pause. Disse pauser hjælper mere end at vente til du er fuldkommen udmattet”.
 
Bed om et pusterum. Bed en du har tillid til om at passe dit barn et øjeblik – eller 20 minutter. Hjælp til børnepasning kan gøre underværker.
 
Vær kreativ. “Selv hvis det betyder, at bruge sut, selvom du havde svoret du aldrig ville bruge en” siger Hoefle. Vurder situationen og find en kreativ løsning hvis nødvendigt.
 
Oplad dine batterier. Hoefle siger, “Glem vasketøjet, regningerne og det store lækre måltid, du havde planlagt. Nogle gange er det bare med at bestille noget take-away, trække i pyjamassen og oplade batterierne.”
 
Husk på, det er midlertidigt. “Det vil få en ende”, siger Hoefle til nye mødre. ”Gør hvad der skal til, for at minde dig om, at du er dit barns seje mor, og du har både ressourcerne og kreativiteten til at klare det”.
 

3. Kend dig selv

Er du ikke klar over hvad Hoefles “røde felt” er for dig? Hvis dit barn græder, så se på hvordan du selv reagerer, ligesom du ser på din baby. Ryster du, sveder du, er din vejrtrækning hurtig? Det er alle tegn på, at du er ved at nå op i det røde felt, hvor du mister overblikket, siger U.S. Dept. of Health and Human Services. Kend disse tegn så du kan få styrke til at genvinde kontrollen, når gråden bare ikke vil høre op.
 

4. Vid du ikke er alene

Det kan være du har et grædende barn i dine arme, i netop dette øjeblik, og hvis det er dig, så hav visheden om, at du ikke er alene. Tal med andre mødre i samme situation på et online support forum for børnepasning eksempelvis. Læs kommentarer, skriv kommentarer og del hvad du finder vigtigt. Du kan også opbygge et støttende netværk i dit nærområde, hvor du føler du trygt kan læsse af og finde svar.
 
Sidst men ikke mindst, fokuser på det positive. Selvom det er vigtigt, at du anerkender, hvor hårdt det kan være, så husk at tænke på, hvad du har at være taknemlig over – også selv om du skal vente til dit barn sover, før du kan føle den taknemmelighed.
 
Bethany Johnson er forfatter fra Washington, DC, USA og er specialist i forholds- og familielivsproblematikker. Når hun ikke skriver, så opdrætter Bethany og hendes mand fritgående kyllinger (foruden deres fritgående børn) på deres økologiske gård i forstæderne.



Kommenter denne artikel
*

*