Du kan hurtigt blive overrasket over, hvor mange ting du egentlig køber til dine børn. Med fritidsaktiviteter, tøj, legesager og det faktum, at de hele tiden bliver større og derved skal have nyt tøj hele tiden, kan du blive overrasket over, hvor meget du egentlig bruger på dine børn. Selvom du ikke kan få dine børn til at stoppe med at gro eller slette deres lyst til nye legesager, så vil disse tips hjælpe dig godt på vej mod en bedre økonomi.
Gul og Gratis
På Gul og Gratis kan du finde alt fra tagrender til næsten helt nye legesager samt børnetøj, der sælges til en meget lavere pris end det, det vil blive solgt til i butikker. Og da du leder efter børnetøj, er chancen for, at tøjet du køber er slidt meget lille, da børn meget hurtigt gror ud af deres tøj.
Tag på loppemarked
Mange steder landet over kan du hver weekend tage til loppemarked, hvor folk sælger deres brugte ting. Nogen sælger endda helt nye ting til en meget lavere pris end du normalt ville finde.
Planlæg en bytte-fest
Inviter dine venner og deres venner, og sørg for, at de alle tager børneting med som de ikke længere har brug for. For hver ting du tager med, må du tage en ting. Hvis der er noget tilbage til sidst, bør du overveje at donere det til velgørenhed.
Find ting på DBA og Gul og Gratis
Selvom DBA og Gul og Gratis er kendt som sider, hvor man køber og sælger sine brugte ting, så er der også en afdeling på deres hjemmesider, hvor man kan give sine ting væk gratis. Her kan du nemt finde noget, der interesserer dig eller dine børn!
Start eller bliv medlem i en Facebook gruppe
Facebook er ikke kun brugt til at kigge på søde babybilleder og dumme kattebilleder. Det er også et fantastisk værktøj, der kan bruges til at få kontakt til masser af mennesker gennem grupper. Søg ”bytte” under grupper og se, hvad der kommer up. Hvis der ikke er noget, kan du nemt starte din egen gruppe med dine venner, og overtale dem til at invitere deres venner. Jo flere mennesker i din gruppe, jo større er chancen for, at du finder noget, du har brug for!
Tag i genbrugsbutikker
At tage i butikker der udelukkende sælger brugte ting og sager er en fantastisk måde at spare penge på. Nogen gange kan du endda finde helt nye ting til fantastiske priser.
Forældregrupper
Lokale forældregrupper er fantastiske. Ikke kun for at finde uf af hvad der sker og hvor henne, men også til at sælge og købe brugte og nye ting til dine børn.
Kig efter onlinetilbud
Før du besøger dine børns ydlingsbutikker, bør du søge efter tilbud på deres hjemmeside. Ofte er disse tilbud kun på hjemmesider og ikke i de fysiske butikker, da mange ting der er på tilbud er varer, de ikke har kunnet få solgt, og derfor ligger på en af deres store lagre og samler støv.
Køb stort ind når der er rabat
I stedet for at vente til dit barns fødselsdag eller når de har brug for noget, så køb ind til dem når der typisk er tilbud, f.eks i foråret eller efteråret, hvor tøj fra sidste år bliver solgt til helt op til 75% rabat. Bare husk at købe tøj i størrelser, der passer dit barn når du skal give dem det!
Spørg din familie og venner
Spørg dine venner og familie om de har ældre børn, der måske har gemt sit tøj fra da de var i dit barns alder, som du kan købe, låne eller få. Du vil blive overrasket over, hvor mange folk der med glæde giver posevis af tøj, de ikke længere kan bruge til noget, især hvis de ikke vil have flere børn.
Hvilke andre pengesparende tips til børnefamilier har du? Del dine ideer med os i kommentarerne!