1. Danskere spiser kun kartofler
Denne myte er kun sand i få dele af Danmark, hvor man har spist kartofler i mange år og stadig gør det mere eller mindre hver aften. De kan også gemmes og puttes på kartoffelmadder dagen efter.
2. Danskere drikker utrolig meget alkohol
Dette er ikke rigtigt, danskere lærer bare at tolerere og samt drikke alkohol i en tidligere alder, end de gør i så mange andre lande. Det vil altså sige, at vi danskere ikke falder om efter tre ”bajere” når vi endelig får lov til at gå ud og drikke med vennerne.
3. Danskere taler som om de har en kartoffel i munden
Hvis man er svensker kan det forstås, hvorfor de synes at det lyder sådan – men det er af den simple grund, at svenskere svinger op og ned i tonerne når de taler, hvorimod danskere bare taler i én enkelt tone.
4. Alle danskere får eftermiddagskaffe
Dette er ikke sandt af den simple grund, at eftermiddagskaffe ofte involverer kage, boller med pålægschokolade, Nutella, varm kakao og måske kaffe til de voksne. Især i Sønderjylland får mange mennesker ”eftermiddagskaffe” omkring klokken tre eller fire, men det er altså ikke alle der drikker kaffe til eftermiddagskaffen.
5. Danske kassemedarbejdere har dårlig attitude
Alle kan have en dårlig dag, det kan vi danskere også. En gang i mellem er man altså bare i dårligt humør og er ikke i stand til at levere den bedste kundeservice, men det betyder altså ikke, at alt dansk kassepersonale har en dårlig attitude. Ofte får man et ”ha´ en go dag” eller bliver ønsket en god weekend, når man forlader butikken.
6. Danskere får altid sovs til aftensmad
Sovsen er oftest kun til stede hvis der også er kartofler til aftensmaden, og som sagt bliver der altså ikke serveret kartofler hver dag. Men tager du til Sønderjylland kan du godt forvente at få en stor omgang kartofler og en tyk sovs, af hvilken der er nok til et helt fodboldhold.
7. Danmark er det verdens lykkeligste land
Dette var sandt for et par år siden, men statistisk set er det ikke sandt mere. I dag ligger Schweiz på toppen, hvor Danmark er blevet smidt ned på en sjetteplads. Men, selvom vi ikke ligger i toppen statistisk set, så er mange danskere stolte af at være en af verdens lykkeligste lande. Nogen danskere kan måske ikke selv indse det, men set udefra set er Danmark faktisk et meget lykkeligt land med gratis sundhedsydelser, kontanthjælp, SU og fantastisk offentlig transport.
8. Danskerne er et dovent folk
Hvis man tager sin lommeregner frem og bruger et par minutter med den, så kan man finde ud af, at hver dansker gennemsnitligt (med alle årets uger medregnet, også ferier, helligdage osv.) arbejder lige omkring 29 timer om ugen. Måske synes mange at dette er for lidt, men det er simpelthen bare et tegn på, at det danske samfund er så godt udviklet, at man ikke skal slide og slæbe 45 timer i ugen og være ved at falde sammen når det er tid til at gå på pension og nyde livet.
9. Danskere kan ikke stå på ski
Denne myte er nok den myte der er allerlængst fra sandheden; over halvdelen af alle danskere tager på skiferie hvert eller hvert andet år. Vi kan vælge at køre til Østrig (eller flyve), køre til Norge samt Sverige. Danskere er faktisk ret gode til at stå på ski, og hvis man siger at man aldrig har været på skiferie kan man godt blive mødt med en hel del undrende ansigter fra den anden side.