Cupcakes med brunkage-creme
Cupcakes sensationen har spredt sig fra USA til verden over, og det kan få enhver sukkersød tand til at få lyst til at sætte tænderne i det. Her har vi lavet en juleudgave af disse cupcakes, hvor vi blander de krydrede småkager, med den søde topping i en himmelsk kombi, der kan få selv juleenglene til at stoppe med at synge og spise cupcakes i stedet for.
Vi elsker julens mange lækre bagværker, og især brunkager. Så derfor har vi lavet en opskrift på cupcakes med brunkage-creme som topping.
Trin 1: Kagedejen
50g blødgjort smør
50g sukker
1 tsk vaniliesukker
2 æg
200g mel (anvende heslt ikke fuldkorn mel, da kager ikke bliver så luftige med dette)
1 tsk bagepulver
En knivspis salt
125 ml mælk
Varm oven op til 180 grader (160 grader, hvis du anvender varmluft) og sæt 12 papirmuffins forme frem.
Smør, sukker og vaniliesukker piskes til en glat masse, hvorefter æggene kommer i én efter én.
Mel, bagepulver og salt blandes og tilsættes sammen med mælk. Dejen fordeles i formene og bages i 20 til 25 min. Lad herefter kagerne afkøle, inden du går igang med at dekorere dem.
Trin 2: Brunkage-cremen
Du skal bruge følgende ingredienser:
50g flormelis
100g brunkager
175g smøreost
75g blødgjort smør
1 tsk revet citronskal
Sørg for at smuldre brunkagerne godt og bland derefter alle ingredienserne godt til én masse.
Trin 3: Pyntning
Hæld den færdige creme i en sprøjtepose med en stjerne spids og påføre cremen på de kolde kager i en spiral. Hvis din creme er lavet tidligere og har været på køl, er det en god ide at lade cremen stå og få en stuetemperatur, inden den bruges.
Efter cremen er kommet på kan du lade din fantasi løbe frit og pynte kagerne efter eget ønske med chokolade eller kanel drys, eller hvad med at lave små stykker konfekt til toppen. Der er ingen grænser. Drys formelis som sne eller ligende. Lad kagerne køle af en time, så creme har sat sig.
Care.com håber dette lille kage indslag kan bruges til at give nye ideer til julebordet. Har du en stresset jul og har svært ved at finde tid til at få det hele klar og parat? Så kan du finde hjælpen her, hvad enten du har brug for hushjælp eller en barnepige.