Dit barns udvikling

Få en god nattesøvn! Få din baby til at sove godt!

Eksperter i spædbørns søvn deler deres tips, hvordan du skaber en soverutine for din baby som virker.

At få din baby til at sove godt, kan godt være en udfordring. Men ifølge soveeksperter kan man fra starten gøre nogle ting, som medvirker til en god soverutine, der virker både for dig og din familie.

Spædbarns søvn: Sørg for rutiner

Soveeksperter siger, at en god rutine er nøglen til succes. ”Soverutiner er en excellent måde til at skabe ro og forudsigelighed i babyens liv”, siger Rebecca Earl, sovekonsulent hos Sugar Plum Sleep. Hvad skal man gøre for at skabe en soverutine omkring sin baby? ”Fokusér på at skabe rolige, afslappende og forudsigelige omgivelser. Dette er det første skridt til at sikre en god nattesøvn for dit barn”, forklarer Earl.

Tænk på alle de ting, som får din baby til at falde til ro, når det bliver nat: Et duftende bad, en dejlig massage, kæle for din lille guldklump, amning, fortæl en lille historie, stille musik og dæmpet belysning. Det er aldrig for sent at starte gode rutiner! Earl foreslår en soverutine, som ca. varer 30 minutter, der både vil glæde barnet og forældrene. “Det her burde være kvalitetstid, som babyen og forældrene tilbringer med hinanden”, siger hun.

Vær konsekvent

“Små børn kan godt lide rutiner og faste rytmer. Det er meget nemmere for dem at vænne sig til en ny verden, hvis de kender til rutiner, som sker rundt omkring dem hver eneste dag”, siger Jillian Dowling, certificeret baby- og småbørns sovekonsulent hos Sleep Wise. ”En god søvn opnås ved at at træne den cirkadiske rytme (kroppens indre ur), som får både får babyen til at sove på samme tidspunkt hver aften og til at vågne på samme tidspunkt om morgenen og tage en lille lur på samme klokkeslet hver dag”.

Den bedste måde at starte en rutine på, er at blive opmærksom på babyens soveadfærd. Når barnet begynder at blive irritabel på same tidspunkt hver dag, er dette et tegn på, at babyen er klar til at sove eller tage en lille lur (fem til ti minutter), siger Earl.

Skab trygge rutiner

Dowling pointerer vigtige sikkerhedsregler: “Babyer skal altid sove på ryggen, til de selv er i stand til at rulle rundt, så de ligger på ryggen igen. Ekstra tæpper og legetøj er ikke nødvendige og kan muligvis komme til at skade barnet. Babyer kan have en lille sovedragt på, når de sover, eller de kan få en pyjamas på. Når babyen sover i en lille dragt, skal barnet ikke have tøj på neden under. Rumtemperaturen skal være på 20 grader” siger hun. Nogle forældre opvarmer rummet for meget, hvilket kan gøre det svært at få en baby til at sove i ro.

Dæmp lyset

Earl siger følgende, om man skal vænne børn til lys eller lyde, når de går i seng: “Vi lærer mere og mere om lyset og dets indflydelse på, om vi kan falde i søvn. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi respekterer, at en person sover. Forældre skal ikke gå rundt på listetæer, men lade være med at skabe unødig støj. Hvis et barn har lært gode sovevaner, burde man ikke forstyrre det med alt for høje lyde, mens det sover. Jeg anbefaler, at man lader børnene tage deres middagslur i deres eget værelse. På denne måde respekterer man deres behov for søvn og man undgår, at de skal prøve at sove i larmende eller alt for lyse rum”.

Baby pleje tips: Tjek bleen

Sørg for, at bleen er ren og tør, når du lægger babyen til at sove. Det er OK at tisse i bleen, men hvis det kommer ud af den anden ende, burde babyen få en ny ble på, selvom barnet er faldet i søvn. På denne måde sikrer man sig, at huden ikke bliver irriteret. Man kan se på det på følgende måde: Hellere risikere en omgang med hyl og vræl, end en hel uge med en rød og irriteret numse, – ikke sandt 🙂

Jo tidligere du kan etablere faste rutiner for dig selv og din baby desto bedre. Både Earl og Downing siger: ”Der er ikke den store magi involveret, når det kommer til søvn. Det er meget simpelt – man træner kroppen til at ville sove på bestemte tidspunkter, for at få en dyb og behagelig søvn,” forklarer Downing. Alle babyer er forskellige, men en ting er sikkert: Små børn har brug for faste rutiner, som vil resultere i en god nattesøvn for både dig selv og din baby.

Hvis I har tilknyttet privat pasning som for eksempel en nanny, er det er rigtig god ide også at sørge for, at denne person er helt opdateret på, hvad der virker bedst for netop jeres barn med hensyn til blandt andet de førnævnte rutiner.

Shannon Moyer-Szemenyei er uddannet i baby udvikling og hjælper mødre deres første tid efter fødslen, hvor hun giver baby pleje tips. Hun er mor til to aktive drenge (Owen på 4 og Graeme på 7 måneder). Hun er forfatter på Sweet Stella’s. Hun elsker et godt glas vin, selskabet med sine bedste veninder, skinnende runde medaljer, sine seje crossfit-elskende venner og karamel macchiato med ekstra meget karamel på toppen.



Kommenter denne artikel
*

*