Du kan simpelthen ikke tælle alle de videoer du har set, hvor en sød lille mis leger med en lille baby. Men hvis din nuværende guldklump har lange knurhår og siger miaw og du er gravid, er du måske lidt i tvivl, om disse to væsener kan leve sammen i harmoni i dit hjem. Specielt hvis du har hørt grufulde historier om, at katte har gjort små børn fortræd.
Mens din lille spindende pelsbaby altid vil have en helt særlig plads i dit hjerte, har sikkerheden af din baby selvfølgelig højeste prioritet. Eksperter inden for børn og dyr mener, at man sagtens kan få kat og baby til at leve i harmoni med hinanden. Det kræver bare lidt tålmodighed og planlægning. Her følger et par praktiske tips af Carol Wilbourn (også kendt som katteterapeuten) og Dr. Claire Ojala, dyrlæge på South Loop Animal Hospital, når din kat skal introduceres til en ny baby.
1. Start med din kats helbred
“Katte med dårligt helbred har sværere ved at acceptere forandringer i deres omgivelser”, siger Dr. Ojala, som anbefaler at tale med en dyrlæge før babyen arriverer. “Tal om din kats dagligdag og overvej at holde katten indendørs, for at mindske risikoen for Toxoplasma infektion”, siger hun. Hvis du er meget bekymret for parasitter og smitsomme sygdomme, kan du anvende plastikhandsker. Du kan også bede en anden person om at rengøre din kats madskål og kattebakken.
2. Forbered din lille mis
Nybagte forældre kan gøre flere ting måneder før fødslen, så katten ikke begynder at kradse og bide den nyfødte, for at få mere opmærksomhed. Katten kan forberedes på, at der snart vil ske store forandringer i hjemmet. “Katte er vanedyr, så alle store forandringer, som f.eks. mindre opmærksomhed, kan opleves som stress.” siger Dr. Ojala. Større forandringer i kattens søvn- og spisevaner, placering af madskål og møbler gøres bedst flere måneder i forvejen. “Fordi katte er meget sensitive når det gælder lugte og lyde, anbefaler Wilbourn, at “introducere lugten af baby ved at starte med at bruge babypudder og babycreme på egen krop, så katten begynder at acceptere disse sanseindtryk som en normal del af hverdagen og som noget behageligt.”
Nogle forældre tror, at lugten af modermælk vil vække kattens interesse for babyens mund. Du kan glemme alt om det: Der tale om ammestuehistorier. I har i forvejen nok at tænke på med en nyfødt, så spar jer disse bekymringer! I vil selvfølgelig høre masser af barneskrål i fremtiden, men afspilning af en CD med barnegråd kan faktisk hjælpe katten med at vænne sig til disse nye lyde. Larmende og uroligt babyudstyr som uroer og vipper kan hænges op i forvejen, så din kat kan leje med dem. Dette trick vil få din kat til at tage det mere roligt, når den nyfødte ankommer i hjemmet og kat og baby skal leve sammen i harmoni.
3. Giv din kat masser af opmærksomhed
Lav sjove ting med din kat hver dag, som din kat kan se frem til. Dette forudsætter selvfølgelig, at du har tid til disse rutiner, når babyen også kræver jeres opmærksomhed. Du kan lege med et garnnøgle, mens du pudser tænder, eller kaste med en bold samtidig med at du drikker en kop kaffe.
4. Når babyen er kommet
“Det er vigtigt at underholde katten med noget nyt den første dag kat og baby er sammen. Køb en ny kradsemåtte eller få en anden person til kattepasning“, anbefaler Wilbourn. “Giv din kat opmærksomhed, mens du samtidig gør noget med din baby. Du kan gøre det ved f.eks. at sige til katten: ’Du er så dejlig’, eller gentage kattens navn igen og igen. Vær ikke bange for at overdrive i starten”, tilføjer Wilbourn. Hun anbefaler, at man har et skjulested gjort klar til katten, f.eks. et kradsetræ.
5. Hvordan håndterer man en bange kat
Det er umuligt at forudse, hvor meget jeres hjem kommer til at forandre sig den dag i får en lille ny. På trods af de bedste forberedelser kan jeres kat blive meget bange. ”Der er et begrænset antal af muligheder jeres kat har, for at fortælle jer, at den er helt hylet ud af den,” siger Wilbourn. ”Måske holder den op med at spise, eller den spiser store mængder mad, bliver destruktiv, aggressiv eller holder op med at bruge kattebakken. Katte går til yderligheder, når de vil fortælle omgivelserne, at de ikke er glade og prøver at fortælle: ’Hallo, jeg har brug for din hjælp!’ Katten har brug for vedvarende anerkendelse. Får den det, burde problemerne forsvinde.”
6. Et godt kat og baby samvær
Tving aldrig kat og baby til at være sammen med. Glem ikke, at katten er et dyr. Dyr vil gå til angreb, hvis de føler sig provokeret. ”Når babyen er rolig, prøv at lokke katten frem med en godbid,” foreslår Dr. Ojala. ”Beløn katten for dens interesse i babyen. Når den har fået nok, skal den have lov til at kunne trække sig tilbage,” tilføjer hun. Katte kan opføre sig meget beskyttende overfor babyer, men man burde aldrig lade katten være alene med en baby. Specielt når babyen ikke er klar over endnu, at det kan være en rigtig dårlig idé, at gribe efter kattens hale.
Katten hyler, din lille baby skriger og du er lige løbet tør for både bleer og kattemad. Disse og mange andre ting i dit nye liv vil være en udfordring. Tag en dyb indånding, husk at få nok nattesøvn (i hvert fald lidt nu og da) og lade bade baby og kat få at føle, at du elsker dem begge. En løsning kan også være en kattesitter, der har erfaring fra tidligere med at det til at fungere.
Corey Kagan Whelan er freelance journalist med speciale i alt vedrørende det at være mor. Hendes 12-årige kat Zoey overlevede at blive trukket ordentligt i halen, da hendes tvillinger blev født.
Hej mit navn er samira og jeg bor I Hinnerup jeg 27 år gammel.