img-article-house-training-a-puppy

Stueren hvalp i hjemmet

At træne en ny hvalp kan være noget af en udfordring. Her får du nogle gode fif og tricks, hvordan du oplærer din nye hund.

Har du fået en ny hundehvalp i dit hjem? Er det ikke dejligt? Nu skal du starte med at uddanne din hund. Der findes mange forskellige metoder, hvordan man bedst får en stueren hvalp. Disse metoder har alt sammen noget til fælles: Kommunikation, gentagelse og supervision.

Forfatter: Stephanie Glover

Man skal forstå, at det er vigtigt, at hvalpen ikke starter med at få dårlige vaner. “Det er mere svært at få hunden til at holde op med en dårlig vane, end at lære den en god vane lige fra starten,” siger Traci Murdock, som er certificeret hundetræner. Du skal være god til at kommunikere med din hund, så den forstår, hvordan du vil have den til at opføre sig.
“Du bliver nødt til at være konsekvent, fordi gode vaner kun indlæres ved, at man gentager dem igen og igen. Hvalpe er som små babyer og burde derfor ikke lades alene. De vil altid finde på noget, som du ikke bryder dig om. De skal vænnes til, at du instruerer dem, så du hjælper dem at træffe de rigtige valg i deres adfærd.”

Ved du ikke hvordan du skal bære dig ad, når du vil opdrage din hund til at blive en stueren hvalp? Læs disse enkle tips om hundetræning:

Hundetræning og gode rutiner

Det er vigtigt, at du overholder nogle basale rutiner, når det gælder din hund. Hundehvalpe har brug for at komme ud ca. 20 minutter efter de har spist eller drukket noget og lige efter de vågner om morgenen. I de tidlige stadier af hundetræningen, skal du have et godt øje til din hund, så den ikke løber væk og finder sig et sted i dit hjem, hvor den kan tisse.

Lav et sted til hvalpen

“Et lille afspærret område for hvalpen hjælper din hund til at blive stueren. Den vil ikke have brug for et stort område,” siger Denise Mange, som er certificeret hundetræner. ”Fordi hunde er dyr, der ikke har lyst til at tisse hvor de sover, er et lille, afgrænset område perfekt til formålet.”

Gør følgende: “Når du skaber dette lille område til din hvalp, skal det kun være så stort, at hvalpen har plads til at gå ud af sengen og gå til tissebakken, eller hyle så den kan komme ud og blive luftet.”

Få din hund til at tisse det rigtige sted

Lad være med at bære hunden til det sted, hvor den skal tisse. Prøv at lokke den til det sted, hvor den kan komme af med sin nødtørft. “Dette vil opmuntre hunden til at gå turen alene og øge chancerne, at hvalpen selv bevæger sig i den rigtige retning, når naturen kalder,” foreslår Mange. Hvis den er på vej til at blive stueren, kan den belønnes med en lille gave, så den fortsætter i det gode spor.

Brug en hundedør

En hundedør er praktisk, når man starter med at oplære en hund til at blive stueren. Den giver hunden hele tiden adgang til det fri, hvor den kan tisse. Dette kunne være en hundebakke i gården, eller en lille afgrænset plads i haven. “Men at komme til og fra dette sted uden for huset, skal man oplære sin hund i,” advarer Mange.

Disse hundedøre fungerer bedst for hvalpe, som forstår, at de skal begive sig udenfor for at tisse af. De skal også være i besiddelse af tidsfornemmelse, så de når ud til stedet i god tid. Murdock foreslår, at du bruger en hundedør, efter du har oplært din hund til at være stueren.

Træning af en hvalp kræver stor tålmodighed, men du skal bevare en positiv attitude. “Hvalpe kan godt mærke, at du er frustreret, når hunden gør noget forkert,” siger Mange. “Det er vigtigt, at du bevarer dit gode humør. Se på det på denne made: Din hvalp skal snart tisse igen, så der kommer en ny chance, hvor den kan lære at blive stueren.”

Har du brug for mere hjælp? Læse mere på Care.com’s udførlige liste af hundeluftere og plejere!

Stephanie Glover er forfatter og fotograf på websiden A Grande Life. Hvis hun ikke holder et kamera i hånden, drikker hun en kop kaffe.



Kommenter denne artikel
*

*