Din hunds dyrlæge vil tjekke for orme, men du er ikke sikker på, om det er det værd. Er orme hos hunde virkeligt så slemme? Og kan de virkelig blive en sundhedsrisiko for dig og din familie? Svarene vil måske overraske dig.
Typer af orme hos hunde
Du har nok ikke lyst til at tænke på en ormeinfestation i din hunds tarme. Men så ulækkert som det ganske givet er, er det også temmeligt mirakuløst – vi har disse organismer der kan leve inde i andre og snuppe et permanent lift.
Hvis din hund har orme er en tidlig diagnose og hyppig behandling med ormekur afgørende.
Disse er de mest almindelige slags orme der påvirker hunde:
● Hageorm
De hager sig fast på hundens indvolde og lever af hundens blod som parasitter. Alternativt borer de sig ind igennem huden, og skaber en krybende, kløende hævelse.
● Rundorm
Disse sætter sig fast i tarmkanalen, og kan vokse sig meget længere end hageorme. Mange hvalpe fødes med rundorm eller får dem fra modermælken.
● Bændelorm
Disse er lange, hvide orme med tydelige kropsopdelinger. De begraver hovedet i indvoldenes hinder, og absorberer næringen der flyder igennem.
● Piskeorm
Lignende en pisk er denne orm bittelille, trådagtig og tykkere i den ene ende.
● Hjerteorm
Inficerede myg overfører disse igennem deres stik. Hjerteorm-larver placeres i kroppen igennem stikket, men kan være usymptomatisk i seks måneder eller længere.
Hageorme, rundorme, bændelorme og piskeorme forårsager ofte fordøjelsesproblemer, udspilet mave og vægttab. Det er svært at kende disse parasitters symptomer fra hinanden, så det er vigtigt at få en dyrlæge til at tage et kig på din hund og få dem behandlet.
Udover disse symptomer kan hjerteorm medføre hosten, udmattelse og endda kardiovaskulært sammenbrud. Har din hund fordøjelsesproblemer er det vigtigt, omend ubehageligt, at tage din hund med til dyrlægen for en afføringsprøve.
Er orme smittefarlige for mennesker?
Rundorme, hageorme og bændelorme kan overføres til mennesker, men piskeorme kan ikke. Små børn er især udsat mht. ormesmitte fra en hund eller andet dyr, og rundorme og hageorme er særligt farlige for dem.
Orme er oftest overført via fækal-oral ruten, hvilket betyder at børn kan komme til at røre en hund med fækalt materiale i pelsen, kravle rundt i nærheden af kontamineret materiale, eller endda lege med hundelort og så røre ved deres mund eller mad. Sandkasser og strande er meget almindelige steder, hvor børn kan blive smittet med orme. Hageorme kan også passere igennem huden, oftest fra at gå barfodet udendørs på sand eller lerjord.
Hvis du tror du måske har fået orme fra din hund bør du straks tage til lægen. Små børn oplever ofte øje-symptomer, og i tilfælde af en hudinfektion (der ligner en krybende bule på nippet af udbrud) vil en hudlæge kunne identificere det yderligere. Tarminfektioner kan være sværere at diagnosticere, især hvis de skulle sprede sig til andre dele af kroppen. Når en læge har diagnosticeret en voksen eller et barn med orme kan en ormekur oftest komme problemet til livs.
Forebygning af orme
Så hvordan forhindrer du din hund i at få orme i første omgang? For det første bør du tage din hund med til dyrlægen et par gange om året for at tjekke for parasitter. Hjerteormeprævention, enten månedligt eller hver sjette måned for indsprøjtningerne, kan være med til at forebygge andre typer orme også.
For at forhindre overførsel af orme til mennesker, er håndvaskning afgørende, især hvis du mistænker at din hund kan have orme. Saml hundeafføring op med det samme, og bad din hund ofte for at holde den ren for eventuel afføring på poterne. Bemærk også, at hunde der spiser deres egen afføring er i høj risiko for geninfektion, udover at have en noget socialt uheldig vane.
