chipmaerkning-af-hund

Chipmærkning af din hund: Værd at vide

Er din hund ekspert i flugtforsøg? Tag et kig på vores liste af microchip FAQs og find ud af om et RFID-implantat er den rette vej for dig og din hund.

Hvis du er hundeejer er der gode chancer for at din hund har sluppet væk fra dig ihvertfald en enkelt gang. Måske var i ude og gå tur, da han fik øje på noget og stak af. Måske har han gravet et hul under hegnet, eller løbet ud af døren mens du hentede posten.

For at forberede dig på sådanne hændelser kan du forsøge dig med halsbånd og navneskilte… Men hvad hvis de falder af? Eller hvis du helt havde glemt at sætte dem på?

Når sådan noget sker, kan en hunds microchip være din (anden) bedste ven. For at hjælpe dig til en bedre forståelse af hvad er og hvad de kan gøre for dig, har vi samlet en liste over ofte stillede spørgsmål om microchips, som hundeelskere som dig har stillet. Dette burde give dig alt det basisinfo du har brug for til at finde ud af om chipmærkning er den rette løsning for dig selv og din hund.

Hvorfor skulle jeg behøve at microchippe min hund?

For eksempel i USA kun 15-20% af hunde der bliver indleveret på internater bliver hentet af ejerne… Og tusindvis bliver aflivet hver eneste år. En microchip kan være med til at forhindre at dette bliver din hunds – og din – skæbne.

Hvorfor? I modsætning til et navneskilt kan microchips ikke falde af eller blive ulæselige grundet tid eller slid. Hvis din hunds microchip er registreret, vil det give alle dyrefaciliteter adgang til dine kontaktinformationer, så de kan kontakte dig med det samme.

Betyder det at min hund ikke har behov for halsbånd og navneskilt?

Nej! Desto mere identifikation han har, desto bedre — og desto mere sandsynligt er det, at du får ham tilbage. Det anbefales at have en kombination af halsbånd, navneskilt og en microchip som det mest pålidelige system for at finde din hund skulle han blive væk. Du kan ikke gå ud fra at nogen vil vide at din hund er microchippet, eller at de bør tage ham til en dyrelæge for at tjekke. Men hvis din hund har et navneskilt med dine kontaktinformationer er det en hel del lettere for dem at kontakte dig.

Hvad er denne her “Microchip” helt præcist?

Microchippen består af en lille glascylinder (cirka på størrelse med et korn ris) med en lillebitte elektronisk chip – eller “radiofrekvens idenfikation” (RFID) – indeni. Hver chip har et unikt serienummer der, når implantatet sættes ind, bliver din hunds personlige identifikationsnummer.

Chippen indeholder også telefonnummeret på det specifikke register associeret med det chipmærke. Det er her du registrerer din hunds chip og forbinder den med dine kontaktoplysninger. Hvis du har registreret din hunds chip korrekt, vil disse to stykker information hjælpe ethvert dyrefacilitet finde dig og tilbagelevere din hund.

Hvordan fungerer det?

Selve microchippen er en passiv RFID, hvilket betyder den bruger radiobølger til at transmittere informationen den indeholder — i dette tilfælde, din hunds ID-nummer og registerets telefonnummer. Disse chips virker ved hjælp af radiobølge-energien fra en RFID-scanner, hvilket så tillader chippen at videregive dens information til scanneren. Personen der opererer scanneren kan se denne information, ringe til registerets telefonnummer, og så bruge dit kæledyrs ID-nummer til at finde dig og kontakte dig.

Fedt… Men sporer den min hund også?

Niks. Din hunds microchip er IKKE en GPS, eller nogen anden form for sporingsredskab. Den giver blot dyrelæger og internater adgang til dine kontaktoplysninger, så de kan kontakte dig i det tilfælde at din hund bliver væk. Derfor virker systemet kun hvis : A) du registrerer din hunds chip og forbinder den til dine kontaktinformationer, B) Nogen finder din hund, og C) indleverer den til et dyrefacilitet der er udstyret med en chipscanner.

I bliver ved med at sige at jeg skal registrere min microchip. Hvorfor er det?

Du er nødt til at registrere din hunds microchip fordi det er den eneste måde nogen kan vide at han tilhører DIG. Hvis din kontaktinformation ikke er forbundet til hans ID-nummer, kan ingen vide hvem de bør kontakte hvis din hund bliver fundet. Det betyder at det er dit — og udelukkende dit — ansvar at forsikre dig at din hunds chip er registreret i dit navn, og at den bliver opdateret når dine oplysninger ændrer sig. Det er ekstremt vigtigt at du fuldender dette trin — ellers er microchippen stort set ubrugelig.

Okay… Så hvordan registrerer jeg den?

Når microchippen er indsat i din hund, vil du modtage instruktionerne om at registrere den med det passende register — enten ved at udfylde papirarbejde og sende det til registeret, eller ved at udfylde det online. Igennem denne proces vil du kunne forbinde din hunds ID-nummer med dine kontaktoplysninger.

Er der nogle ulemper ved at microchippe?

Der er visse, uhyre sjældne, medicinske komplikationer forbundet med microchip-implantater, der kan involvere indre blødninger og dødsfald. I løbet af årene har der også været rapporter om enten microchips indsat i det forkerte område af hunden (hvilke kan undgås ved at få proceduren udført af en kyndig dyrlæge) eller microchips der har migreret rundt i hundens krop over tid. Der har også været forekomster af svulster, der har formet ved microchippen, men det er uklart om disse er direkte forårsaget af chips. Taget i betragtning af de millioner af dyr der er blevet microchippet, er disse tilfælde meget, meget sjældne.
Det er også værd at nævne at der er blevet meldt om meget få af disse tilfælde, og langt de fleste dyreejere føler sig sikre i at fordelene ved chipmærkning af hunde langt udvejer ulemperne.

Hvordan er microchip-proceduren?

Proceduren minder meget om en vaccination, og går lige så hurtigt. Microchippen bliver indsat med en nål imellem hundens skulderblade. Fra start til slut varer proceduren blot et par sekunder.

Hvor bør jeg få proceduren lavet?

Mange dyrlæger — og nogle dyreinternater — tilbyder microchip-services. Den bedste måde at forsikre at din hunds microchip bliver indsat sikkert og korrekt er at få det gjort hos en kvalificeret dyrlæge, hellere end f.eks. en veterinærsygeplejeske.

Vil det gøre ondt på min hund?

Nej, det bør ikke gøre ondt på hunden. Eftersom chipmærkningen er stortset det samme som en indsprøjtning, bør det ikke gøre spor ondt. Han vil måske føle et lille stik, men det er dét. Der er ingen vedvarende smerter eller ubehag, heller.

Hvad koster det?

Proceduren koster som regel cirka 800-1000 kr., men kan være billigere i forbindelse med andre behandlinger.

Skal microchippen skiftes ud?

Nej. Microchippen er designet til at vare cirka 25 år — altså, hele din hunds liv — så der er ingen grund til at skifte den ud.

Kan min hunds chip læses af udenlandske scannere hvis jeg tager ham med ud at rejse?

Det kommer an på hvor du skal hen. Europæiske chips udsender en anden frekvens end amerikanske chips. Der er nye scannere på markedet der kan identificere disse forskellige frekvenser, men det er langt fra alle internater der har disse nye modeller. For at være på den sikre side, vær sikker på at finde ud af de specifikke microchipkrav er i landet du rejser til, og om din hunds chip level op til disse krav eller ej.

Sidste spørgsmål: Er microchips kun til hunde?

Niks! Du kan få en microchip til næsten alle dyr. (Selv slanger!)
Husk dog at en microchip ikke kan erstatte ansvarligt ejerskab. Det er stadig vigtigt at du ikke lader din hund vandre frit, sørger for at indhegninger er sikre, og at du altid har halsbånd med navneskilt på ham. Microchips er en værdifuld ekstra sikkerhedsmetode, men ansvaret for at holde dit kæledyr uden for fare ligger stadig hos dig.

Læs også:

Kæledyrssikkerhed om vinteren

Find hundelufter her





Kommentarer
  1. Chipmærkning af din hund: Værd at vide
    Trine Brauner Jørgensen | Wednesday,January 03.2018

    Hej,Hvem producere disse hundechip?Og kunne man ikke få dem til at sætte en GPS i – eller en chip kun med GPS, og fungerende app. der til.Mvh.Trine

Kommenter denne artikel
*

*