Lektielæsning kan indimellem være både kedeligt og ensformigt. I særdeleshed når det gælder et emne som barnet ikke synes er særlig interessant. Samtidigt føler mange forældre et ansvar når det kommer til barnets lektielæsning, og det kan bekymre når det ikke får som det skal.
1. Fred og ro
Det allervigtigste når man skal lave lektier er at sørge for fred og ro omkring sig. Hvis fjernsynet er i gang i baggrunden, støvsugeren kører i nærheden eller at familiemedlemmer foretager sig noget i samme rum gør det svært at koncentrere sig og holde fokus på lektierne. Derfor er det vigtigt, at barnet har et sted, hvor forskellige forstyrrende elementer ikke distraherer.
2. Rutiner
For skolebørn kan rutiner være afgørende når det kommer til lektielæsningen. Overvej, hvornår dit barn er mest frisk og oplagt efter skoletid, og forsøg at etablere lektielæsningsrutiner derefter. Er barnet mon bedst i stand til lektielæsning efter aftensmaden eller det nærmere i tidsrummet lige efter skole? Det varierer meget fra barn til barn.
3. Det skal være sjovt at lære
Udover at understrege vigtigheden i at lære nye ting i skolen, kan du også prøve at fremhæve det sjove i at lære noget over for dit barn. Brug billeder og historier, så barnet nemmere tager informationen til sig, og lektielæsningen ikke bliver så triviel og kedelig som nogle børn oplever det.
4. Giv ros
Husk at rose dit barn når lektielæsningen er veloverstået. Barnet kan opleve det som en succesoplevelse at blive færdig med lektierne og være stolt af det. Ros og opmuntre dit barn med de fremskridt, der bliver gjort. Kritik kan også være vigtigt. Husk dog, at være varsom med de hårde ord (specielt med mindre børn), da de kan have svært ved at tage kritikken til sig på den måde som den er ment.
5. Selvstændighed
Alle børn må lære sig at lave lektierne selvstændigt uden at mor eller far agerer lektiehjælper. Derfor er det en god ide at lade barnet lave lektierne selv på værelset og så agere lektiehjælper, hvis barnet kører helt fast. Mor og far kan også kigge det igennem bagefter, og så snakke med barnet om løsningerne. Det giver sig selv at barnet ikke skal føle sig helt alene om lektierne, men hvis barnet ikke kommer alt for let til svaret med hjælp fra mor eller far vil det være godt.
6. Støtte
Dit barn lærer og udvikler sig løbende. Derfor er det vigtigt for barnet at opleve konstant støtte i denne proces. Det kan hjælpe til at skabe struktur på lektielæsningen og at du som forælder holder dig opdateret på undervisningsmaterialet og lektieplaner samt dit barns fremgang i skolen. Hvis tiden er knap, kan en privat lektiehjælper også være en god mulighed for at give barnet optimal støtte og hjælp i skolen.