Vi har alle hørt historier om farerne omkring skimmelsvamp (svamp der kan give forskellige sygdomme). Men måden hvorpå man kan forebygge væksten af denne slags mug er ikke særlig kendt.
Skimmelsvamp behøver helt generelt tre ting for at kunne vokse/være til:
-
• Fugt
• Luft
• Mad (støv, plantefibre, stivelse osv.)
Alt det, vi kan gøre for at reducere mængden af disse sager i vores hus kan forebygge et skimmelsvampsproblem.
Her får du otte specifikke tips til at forebygge skimmelsvamp i dit hjem
Kontrollér fugt. Ved at kontrollere fugtigheden kan du kontrollere skimmelsvamp. I de koldere måneder bør du holde kælderområder opvarmede og sørge for at det ikke bliver alt for fugtigt i dit hus. I de varmere måneder bør du affugte dine kælderområder til omkring 50% af normal fugtighed. Sørg for at jorden omkring dit hus har en skrænt der vender væk fra huset. Sørg også for at din tagrende er ren for at forebygge vandskader, hvilket ofte fører til skimmelsvamp. Reparér lækager så snart du opdager dem, og sørg for at du ikke overvander dine blomster.
Hav alle ”madvarer” der kan få svamp ude af kælderen. Sørg for at alt det, der står i din kælder – især papkasser – mindst 10 centimeter over cementgulvet og væk fra fugtighed som ofte kommer ind gennem fundamentet. Hvis du vil have hylder i kælderen er det bedst at bruge plastik- og jernhylder i stedet for træ. Lad ikke støv ophobe sig der.
Begræns fugtighed i køkkener og badeværelser. Brug blæsere i disse rum, og sørg for at de blæser udad. Vær sikker på, at dine blæsere er kraftige nok til at ventilere hele området, og hav dem i gang 20 minutter ad gangen for at ”tømme” steder for fugt 100%. Efter du har taget bad bør du også lade døren og vinduet stå åbent, så fugten ikke sætter sig i væggene.
Undgå at tiltrække skimmelsvamp med dit kældergulv. Tæpper er kendte for at tiltrække svamp, især hvis de er i kælderen. Sikrere gulv i din kælder ville være noget der har en hård overflade – f.eks. fliser, laminering eller trægulv.
Rengør dit aircondition system grundigt årligt. Aircondition systemer tiltrækker skimmelsvamp grundet den store mængde af fugt der passerer gennem systemet dagligt. Efter hver sæson er det vigtigt at systemet bliver inspiceret samt rengjort i alle afkroge – uafhængig af om det er centralt luftsystem eller et splitsystem. Hvis der bare er en del af systemet der ikke er rengjort vil svampen hurtigt sprede sig til andre dele af systemet.
Rengør alle større lækager med det samme. Hvis du har en større lækage kan du forebygge en stor del skimmelsvamp ved at rengøre det med det samme. Alle gennemblødte tæpper skal tørres grundigt, og det samme skal andre vandskadede sager også. Før du udskifter det potentielt ødelagte tæppe er det vigtigt, at du vasker overfladen hvorpå tæppet skal ligee.
Overvej at installere et hel hjems-affugter. En hel hjems-affugter vil blive installeret af en professionel og er langt bedre end forskellige transportable affugtere. Dette permanente system vil køre hele tiden og vil, mens den er tændt, reducere mængden af fugt i dit hjem. Hvis du dog får installeret en af disse, skal du sørge for at rengøre filteret flere gange om året, og tjek at kølespolen er ren eftersom svamp kan gro i det støv som findes på den våde spole. Enten vask filteret ofte eller udskift det en gang i mellem i stedet for.
Fjern al svamp så snart du ser det. Hvis du finder noget svamp i dit hus, er det vigtigt at du fjerner det med det samme. Du kan fjerne svampevækst fra hårde overflader med normale rengøringsmidler, sæbevand eller en blanding med max 1 deciliter blegemiddel i 1 liter vand. Hvis du vælger at bruge blegemiddel til at fjerne svamp:
-
• Bland aldrig blegemiddel med ammoniak eller andre rengøringsmidler, da det kan skabe farlige, giftige gasser.
• Åbn vinduer og døre for at udlufte
• Brug plastikhandsker af høj kvalitet og beskyttende briller
Hvis du har brug for professionel hjælp til at fjerne dit skimmelsvamp, så sørg for, at personen har masser af erfaring.