æbler i kurv

Æblehøst i efteråret

Så er det tid til at nyde godt af din æblehøst. Læs mere om hvordan du kan benytte dine lækre æbler til at glæde hele familien.

Kom godt igang med din æblehøst

Det er vigtig at du husker, at det er bedst at plukke æblerne, fremfor at lade dem falde. Det svære kan dog være, at vide hvornår dine æbler er modent. Tricket er at tage ved æble, løfte det lidt op og vippe det omkring stilken. Hvis æblet er modent, vil det give slip og er det umodent, vil det blive hængende. Hermed kan du lave den bedste æblehøst og nyde dine æbler når de er allerbedst. Sørg for at opbevare din æblehøst korrekt, så du får mest muligt ud af den. I løbet af efteråret kan du opbevare din ablehøst i trækasser, sørg gerne for at stille kasserne, så æblerne står tørt, stil dem evt. i carporten. Når frosten begynder at komme bør æblehøsten dækkes til med et tæppe og når frosten bliver for hård, skal æblerne indenfor.

 

Ofte kan din æblehøst være så stor, at det ikke altid er nemt, at vide hvad man skal stille op med den. Vi har her samlet en liste til inspiration. Disse ting er fantastiske, at lave sammen som familie, så det er bare med at smøge ærmerne op og komme igang med at skrælle æbler i stor stil.

Æblegrød

Er en sand klassiker som hele familien vil elske, plus det er dejligt simpelt at lave, alt I behøver er æblerne, sukker, lidt vand og evt 1 vanille stang. En god ide til morgenmad kan være at blande grøden sammen med skyr eller yoghurt. Hvis grøden anvendes til morgenmaden, kan man evt skære ned på mængden af sukker, så du giver din familie en sundere morgenmad.

Æblegele

Det er en fantastisk mulighed for, at udnytte de æbler der er blevet for bløde til blot at spise. Æblegele kan både anvendes på brød og til desserter og kødretter. Husk at syrlige æbler giver den beste smag til gelen.

Æblekage

Af din æblegrød kan du lave gammeldags æblekage med makroner og fløde. Men der er også mange fantastiske opskrifter med bagværk, hvor æblerne bliver kombineret med kanel. Så udforsk alle de fantastiske opskrifter.

Æbleskiver

Frisk dine hjemmelavede æbleskiver op med små æbletern, og giv dine æbleskriver en ny lækker smag. Efter at have fyldt dejen i panden, smid da æblestykkerne ned inden du vender dem.

Frys dine æbler

Har du svært ved at nå, at anvende din æblehøst? Du altid skære dine æbler ud i tern og fryse dem ned. Så er det let og hurtig at bage en æblekage eller smide dem i æbleskriverne, når du har et behov.

 

Care.com ønsker dig en god æblehøst og et godt efterår.



Kommenter denne artikel
*

*