Sankta Lucia, som dagen har sit navn efter, er skytshelgen for Syrakus. Hun var en fornem jomfu, som levede omkring år 200 efter Kristi fødsel. Hun blev kristen efter at hendes mor var blevet helbredt gennem et mirakel ved den hellige Agathes grav i Catania, og gav derefter hele sin medgift til de fattige. Det blev hendes forlovede meget fortørnet over og sørgede for, at Sankta Lucia blev dræbt på groveste vis.
Vor tids Luciaoptog er “importeret” fra Sverige under besættelsen – bla. på initiativ fra Foreningen Norden. I Sverige kendes den første omtale af en Lucia-“brud” fra 1764. Der er tale om en beskrivelse af, hvordan et pige barn kom og serverede “lussebiten”, og var klædt ud som en slags engel. “Lussebiten” var et lille traktement, en form for natmad, som man fik i private hjem for at have noget at stå imod med, på dét der engang var årets længste nat. Hendes dag blev således en passende dag til at få forlænget lyset på en ellers mørk og kort dag.
Det første danske Lucia-arrangemnet blev, så vidt det vides , afholdt i 1944 på foranledning af journalisten H.T. Meyer fra “Week-End”. Der blev arrangeret en Lucia fest, som formede sig som en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være Lucia-brud.
Foreningen “Nordens” generalsekretær Frantz Wendt gjorde en stor indsats for at udbrede Lucia-traditionen i besættelsesårene, og allerede da nåede den også ud til mange skoler, alderdomshjem mfl. Især efter krigen, da det blev tid at få lys igen, fik traditionen et boom, og bredte sig over hele landet. Den danske Lucia er dog i høj grad en “institutions-Lucia” i modsætning til den svenske, der oprindeligt udfoldede sig i hjemmene.
