Jeg har haft mange skønne fødselsdage, men at fylde 40 har været den bedste indtil videre. Jeg føler mig så tilpas i min hud, og det er som om alt jeg har været igennem er blevet bearbejdet til livslektier, der endelig er sunket ind på det helt rigtige tidspunkt. Jeg kan se hvor jeg har været, hvor jeg er på vej hen, og finde glæde i, hvor jeg er indtil da. Så tro mig, 40 er ikke noget er frygte. Her er hvorfor:
1. Du er ikke længere bange for at prøve noget nyt
Du får måske ramt dig selv i øjet med flydende eyeliner, men måske opdager du også et nyt talent, eller finder en indre styrke du ikke vidste du havde… Såsom styrken til at knuse den eyeliner, der angreb dig. Heldigvis har du et par årtiers erfaring i at dumme dig (skål for konsistens!), og har lært at gøre det med et smil. Du ved nu, hvordan man finder den lyse side og kan bevæge dig videre til dit næste eventyr uden at se tilbage.
2. Du kan gøre mere af det, DU har lyst til
Hvis du finder dig selv på en tropisk ferie, med en lang liste af tilgængelige udendørsaktiviteter og eventyr, men du vil hellere sætte dig og læse i skyggen hele dagen? Gør det, og fortryd intet. En fordel ved at blive ældre er at indse, at det bare ikke er dét værd at gøre folk glade på egen bekostning. Så genprioritér din glæde, og bestil en stor bunke bøger.
3. Du nyder mad MEGET mere
For mange af os kommer der nogle fordøjelsesforandringer i denne tid, der begrænser vores muligheder. Så vi gør os umage for at spise ting vi nyder imens vi stadig kan. Kan du huske pigen, der nægtede at spise foran andre? Hun er forsvundet forlængst, så vær sød at send dagmartærten denne vej. Ja, den hele.
4. Du begynder at se mere ud som dig selv
Du har ikke længere tålmodigheden til ubehageligt stramme skinny jeans, eller bluser der tager mere end 30 sekunder at regne ud. Nu bruger du tøj og makeup der passer dig og viser din personlige stil. Og ved du hvad? Du har aldrig set bedre ud.
5. Du har langt mere tid til at vende tilbage til gamle favoritter
Karriere, flytninger, forældreskab, og travlhed kan tage os væk fra vores yndlingshobbier. Med mindre frygt for at fejle, og bedre sans for dine egne prioriteter, er nu det perfekte tidspunkt at tørre støvet af malerpenslerne, eller spænde klatreselen på. Skab tid til at fokusere på intet andet end hvor du vil hen, og hvad du vil lave.
6. Du har mere meningsfulde venskaber
Du kan nu se, hvor værdifuld din tid er, så lad være at spild den på folk der ikke 100% forstår dig, og elsker hver en sær centimeter af dig. Tiden til det nonsens er ovre. Fokusér på at finde de højkvalitets-venskaber der får livet til at føles rigt.
7. Du har klaret den mest udmattende del af moderskab
Ja, det er vidunderligt at starte en familie. Men at have en familie med børn der er gamle nok, til at sove natten igennem og udføre pligter er ENDNU BEDRE. Tro mig. Lyden af din støvsuger har aldrig lydt bedre, end når nogen andre – helst dit afkom og/eller partner – bruger den.
8. Du har nu tålmodigheden – og energien – til at nå dine mål
Om dit mål er fokuseret på karriere, fitness, få hjemmet organiseret, eller bare at have det sjovt, finder du pludselig dig selv godt i gang med en selvsikker følelse at det i sidste ende vil ske. Og det vil det. Npr du når 40’erne er dine børn sandsynligvis ældre og mere selvstændige, hvilket giver dig nogle værdifulde energiressourcer tilbage – og giver dig muligvis endda chancen for at få sovet nok til at kunne tænke ordentligt, for første gang i årevis.
9. Du får de læsebriller til at se sørens godt ud
Som du yndefuldt accepterer din alder, snupper du de mest funky læsebriller, fuldstændigt klar over at de vil sidde på øjne der har set en del allerede. Og som helt sikkert ikke vil gå glip af noget i fremtiden.
Kim Bongiorno er freelanceskribent og forfatteren bag Let Me Start By Saying. Hun elsker sin charmerende højrøstede familie, som hun lader som om hun lytter til, alt imens hun leger rundt på Facebook og Twitter. Hvis hun ikke var så træt, ville hun tilføje noget super kvikt til sin bio så du aldrig ville glemme dette øjeblik.