Kinderbetreuung

Opstil nye mål for dit barns børnepasning

Hvis du føler, der er behov for at diskuttere din børnepassers ansvarsområder, har vi her sammensat nogle tips til at forberede og udføre en evaluering.

Som ved ethvert arbejdsgiver – arbejdstager forhold, er der tidspunkter, hvor dine forventninger ikke stemmer overens med børnepasserens arbejde. Særligt i de mere stressede perioder, hvor du virkelig har brug for al den hjælp og support du kan få med dit barns børnepasning, er det særligt problematisk, hvis du ikke føler din børnepasser lever op til dine forventninger. I disse tilfælde kan det være på tide at evaluere om det virkelig er den rette børnepasser, du har fundet dig.
 
Her er vores tips til at forberede og udføre en evaluering med din børnepasser:

Før evalueringen:

Lav det til en begivenhed: Inviter børnepasseren ud på en frokost eller en kop kaffe, eller hvis I mødes hjemme hos dig, så sørg for det er et tidspunkt, hvor børnene ikke er hjemme. Du skal undgå distraktioner. Fortæl børnepasseren, at du ønsker at gennemgå året der er gået indtil videre, og hvordan den næste tid kommer til at se ud.
Lav en agenda: Skriv nogle punkter, du gerne vil ind på ned inden mødet, så du er sikker på, at I får talt om alt det, du har på hjerte. Sørg også for, at der er tid til at børnepasseren kan få ordet.
Tal med dit barns lærer: Inden mødet er det er god ide at tale med dit barns lærer for at være sikker på, at du og din partner samt børnepasseren takler eventuelle problemstillinger hensigtsmæssigt. Det kan være I skal fokusere mere på sportsaktiviteter, ekstra lektiehjælp eller lignende, I så kan inkorporere i børnepasningen.

Under evalueringen

Start positivt: Hold en fredelig og forsonlig tone ved at starte ud med, hvad der går godt, og forsøg at holde dig til at bruge ’vi’ i dine sætninger. Det er bedst med en åben er ærlig samtale. Ved at bruge ’vi’ føler begge parter sig som en enhed.
Husk at lytte: Dette er også en mulighed for at høre, hvordan din børnepasser har det med jobbet, og dennes objektive perspektiv på, hvordan det går med dit barn.
Accepter ansvar: For en enhver problemstilling, der skal adresseres, er det vigtigt, at du accepterer din egen rolle i det. Du kan starte sætningen med: ”Der er nogle ting, der ikke fungerer optimalt, hvilket til dels har været min skyld. Jeg laver derfor nogle ændringer, som jeg gerne vil have din mening med ind omkring”. Herefter kan du forklare, hvordan du gerne ser børnepasserens arbejde ændre sig, så det også tilpasser sig de nødvendige ændringer.
Afstem kalendere: Bed din børnepasser om at medbringe sin kalender, så I kan afstemme kalendere, og kortlægge ferier, fraværsdage og lignende, så disse ikke kommer som en overraskelse dagen inden børnepasseren eksempelvis skal til bryllup.

Efter evalueringen:

Dokumenter ændringer: Hvis mødet medfører ændringer i timeplaner, regler eller lignende, så skriv dem ned på et stykke papir sammen med de eksisterende retningslinjer, så I begge har noget at forholde jer til.
– Vurder ændringerne: Hvis mødet har medført ændringer, så hold øje med om ændringerne overholdes af børnepasseren over nogle uger. Tag dialogen løbende i ugerne efter, så I kan rette lidt ind, hvis det er nødvendigt.



Kommenter denne artikel
*

*