Mere tid til familien

Planlæg Brug en ugekalender eller en tavle til at planlægge ugen. Skriv de praktiske ting ned, såsom hvem henter og bringer børnene, hvem laver mad og hvem støvsuger. På den måde kan hele familien holde styr på hvem der gør hvad. Brug også en familiekalender til at organisere på længere …  lesen 

shutterstock_39756484

Planlæg

Brug en ugekalender eller en tavle til at planlægge ugen. Skriv de praktiske ting ned, såsom hvem henter og bringer børnene, hvem laver mad og hvem støvsuger. På den måde kan hele familien holde styr på hvem der gør hvad. Brug også en familiekalender til at organisere på længere sigt. Derved støder to aktiviteter ikke sammen! Planlæg weekenden, men undgå at fylde for mange ting på. Det er dejligt for familien at lave noget sammen – men det er ligeså dejligt at lave ingenting sammen. Husk derfor skal der også være plads til at slappe af og lade op til en ny uge.

 

Indkøb

Benyt dig af de mange muligheder for indkøb online. Dagligvarer, tøj, kosmetik, elektronik, gaver osv kan mange gange købes på nettet. Oftest er det også billigere og varerne bliver leveret til døren. Dagligvarer indkøb over nettet sparer både tid og besvær og du undgår nemt de mange “fejlkøb” som slik og sodavand. Hvis familien skal i supermakedet, kan i gøre det til en leg. Sæt børnene til at finde nogle forskellige ting fra indkøbslisten og den der finder tingene hurtigst vinder. Legen kan gøres mere indviklet ved at kombinere pris eller økologi. Derved lærer børnene også om prisforskellige og hvad der er økologisk/fairtrade/nøglemærket.

 

Rutiner

Hvis I har mulighed for at ansætte rengøringshjælp er det en god mulighed for at få ordnet hjemmet – uden at stresse over hvornår i kunne finde tid til det – derudover giver det familien et par ekstra timer sammen. Ellers del opgaver op, så enhver i husstanden har en pligt der skal overståes. Forbered jer på dagen efter: Pak skoletasken om aftnen, smør madpakkerne, find tøj til næste dag og læg det frem. En god idé kunne være at stille alt frem til morgenmaden – tallerkner, glas osv frem på bordet, så det kun er mælk, müsli og juice der lige skal stilles frem. Derved kan i sammen have en stille og rolig morgenmad, uden stress.

 

Pasning

Husk det ikke kun er børnene der har brug for omsorg. Arranger lege-dage med børnenes venner og sørg for at i skiftevis henter hinandens børn og leger henover eftermiddagen indtil middag. Dette kan give forældre tid til jer selv eller hinanden. Lad bedsteforældre eller reservebedsteforældre aflaste lidt om aften eller i weekenden – de vil elske at kunne hjælpe til og se de små igen! Det er vigtigt at forældrene passer på dem selv – for at børnene også er glade.

 

 



Kommenter denne artikel
*

*