Selvom der står ‘bad uden tårer’ på den sæbe du har købt til din nyfødte, så er det ikke sikkert alt går problemfrit første gang du bader dit barn. Både nybagte mødre og fædre kan med god grund være i tvivl, når de vil forkæle deres nyfødte med et dejligt bad. Er vandet for varmt til den lille? Eller, er det mon alt for koldt? Hvor meget vand skal man hælde i badebaljen? Selvom du er i tvivl, kan dit barns første bad blive en succes – vi fortæller dig hvordan du skal bade din nyfødte!
Neden for giver vi dig 5 tips til, hvordan du plejer din lille guldklump, så det bliver en god oplevelse for dig selv og den nyfødte.
Hold hovedet koldt
Jenni June, udgiver af ‘Baby Care with Jenni June’ og autoriseret børnekonsulent siger, at alle nybagte forældre er lidt nervøse, når de skal bade deres baby første gang. ”Forældre kan gøre sig tanker, om de holder barnet rigtigt, når den nyfødte begynder at sprælle rundt ved mødet med det våde element. De er nervøse for, at der skal komme vand eller sæbe ind i barnets øjne og den nyfødte begynder at græde”. Babyen kan mærke, om man er lidt nervøs. Så hold hovedet koldt, så oplevelsen bliver god både for dig selv og den lille. Børnelæge Dr. Roy Benaroch, udgiver af ‘The Pediatric Insider’ og forfatter til “Solving Health and Behavioral Problems From Birth Through Preschool,” opfordrer forældre til at slappe af :”Nyd at pleje den lille baby uden hast og jag. Hvis det er muligt, få en erfaren hjælper til at bistå dig, første gang du bader dit barn. Hvis du er stresset, vil babyen også hurtigt reagere med stress. Gå derfor til opgaven med humør og nyd en rolig stund med dit barn”
Find alle baderekvisitterne
Selvom du selv nyder et bad med duftlys og rolig musik, har dit nyfødte barn mere brug for et simpelt bad. Dit barns første bad er som regel et bad med en fugtig badesvamp, mens det ligger på et blødt håndklæde på puslebordet. Lav to baljer med varmt vand. Den ene balje bruges til at vaske den nyfødte, den anden til at dyppe barnet en sidste gang, så al sæben bliver skyllet af. Du får også brug for et par vaskeklude, en mild babysæbe, et håndklæde, en ny ble og rent tøj.
Tjek temperaturen når du bader dit barn
Børnelægerne Dr. Julie Kardos og Dr. Naline Lai fra ‘Two Peds in a Pod’ anbefaler at bade babyen første gang i et opvarmet rum med varmt vand. Dette er vigtigt, fordi små børn hurtigere afgiver varme end voksne. Før du bader babyen, skal du kontrollere, at badevandet har den rigtige temperatur. Dette gør du, ved at dyppe din albue ned i badevandet på de to badebaljer. Vent lidt hvis vandet er for varmt. Du kan også måle vandtemperaturen med et thermometer. Den anbefalede badetemperatur ligger på 37 grader Celsius ifølge Mayo Clinic.
Navlestrengen er intet problem
En af grundende til at være nervøs for babyens første bad er omgangen med navlestrengen. Dr. Kardos og Dr. Lai anbefaler at tænke på navlestrengen “som en skorpe på et ar, der vil falde af med tiden”. Selvom du ikke skal dyppe navlestrengen ind i vandet, kan du vaske den forsigtigt med vand og sæbe for at holde stedet rent, anbefaler Dr. Kardos og Dr. Lai. Vær forsigtig på dette sted, også når du tørrer din baby efter badet.
Badebalje eller ej
Da dit barns første bad udføres uden badebalje, skal du vaske babyen blidt med vaskeklude. Først når navlestrengen er faldet helt af, kan du bade din nyfødte i en badebalje. Brug vaskekludene med forsigtighed, så dit barn bliver lækker og ren. Prøv også at ‘komme ind i krogene’, som mellem tæerne og under hagen. Tag dig tid uden at stresse, men husk at din lille baby hurtigt kommer til at fryse. Slut af med en varm og ren vaskeklud til at fjerne det sidste vand, før du putter babyen i et rent badehåndklæde og derefter giver ham/hende nyt tøj på.
Det er helt naturligt, at være lidt nervøs for barnets første bad. Selv garvede børneeksperter kan komme i tvivl hvordan de skal gøre alting rigtigt første gang. Melissa Lawrence, initiativtager til ‘CloudMom’ hjemmesiden og ‘Baby Basics’ video serien, husker sine første usikre oplevelser omkring hendes børns første bad: ”Jeg blev så bange, at jeg ikke badede min baby den første uge efter fødslen og ventede til min mor kunne bistå mig med opgaven. Mange nybagte forældre skræmmes ved tanken om at skulle bade deres barn første gang. Få af mine børn nød deres badeoplevelse. Så jeg blev god til at udføre badet hurtigt og effektivt, så dramaet var hurtigt overstået, både for mig selv og mit barn.”