Skriver ansøgning

4 trin til at finde hjælp i hverdagen

Det behøver ikke være svært at finde den rette hjælper i hverdagen - mange mangler et deltidsjob. Følg disse 4 enkle trin og få lidt aflastning i hverdagen.

Trin 1: Slå et jobopslag op – det er gratis!
At lave et jobopslag er det første skridt til at få hjælp i hverdagen. Identificer, hvad det er, I gerne vil have aflastning for i hverdagen og lav et jobopslag omkring dette. Det kan være lektiehjælp, børnepasning, hundepasning eller noget helt fjerde, der kan fungere som deltidsjob. Jo mere detaljeret du er, når du skriver opslaget, jo bedre kan de potentielle hjælpere vurdere, om de er et godt match, inden de kontakter dig.
 
Trin 2: Søg specifikt efter hjælpere, der befinder sig i dit nærområde
Hjælpere opretter sine personlige profiler på Care.com, hvorefter de er tilgængelige for alle, der søger hjælp i hverdagen. Ved at angive postnummer kan du enkelt indsnævre søgeresultatet på hjælpere til at begrænse sig til personer i dit lokalområde. Fordelen ved at finde en hjælper i lokalområdet er den fleksibilitet det medfører. Hvis vedkommende ikke bor ret langt væk, vil han eller hun alt andet lige kunne træde til selv med kort varsel.
 
Trin 3: Foretag interview med topkandidaterne
Udvælg topkandidaterne ud fra alle ansøgerne og/eller dem du selv finder via deres profiler og foretag interviews med dem. Tag dig god tid til at vælge dem, der skal til samtale. Du kan eventuelt starte med et kort telefoninterview inden de egentlige samtaler. Sørg for at have dine spørgsmål forberedt inden samtalerne, så du er sikker på, at I får vendt alle de ting, der skal vendes. Hvis det er relevant for jobbet, kan du bede hjælperen om at tage dokumenter eller certifikater med. Det kan være eksamens- eller førstehjælpsbevis.
 
Trin 4: Afslut de sidste detaljer
Har du fundet den rette hjælper, eller er du stadigvæk lidt i tvivl? Inden du ansætter nogen, så sørg for at skaffe yderligere information omkring kandidaterne. Det kan være udtalelser fra tidligere arbejdsgivere, der lige kan gøre, at du har den helt rette mavefornemmelse inden du træffer dit valg. Glem heller ikke at skrive en kontrakt med hjælperen, så der er helt klare linjer omkring ansættelsesforholdet.



Kommenter denne artikel
*

*