‘Læsehygge’ er tilgængelig som gratis e-bog, som du kan finde her.

Q: Fortæl os kort om dig selv og din baggrund

A: Oprindeligt er jeg uddannet rejseagent, men siden da har jeg bl.a. været selvstændig med eget design af børnetøj, kundeservicechef, restaurantchef på McDonald’s, sponsormedarbejder i Børnefonden, voksenunderviser, tosprogskoordinator og folkeskolelærer.
 
I 2008 startede jeg mit firma Sproggren, og inden for den ramme udviklede jeg så metoden Sprog & Tal i Bevægelse, som består af konkrete aktiviteter til dansk, engelsk og matematik, hvor bevægelse og faglighed er koblet sammen. I dag bruges mine materialer på over 500 skoler i Danmark, jeg har sat bevægelse på et matematiksystem i Norge, og seneste skud på stammen er Dansk som Andetsprog til voksne. Jeg brænder for at gøre læring tílgængeligt for flest mulige børn, unge og voksne, og der er nok at tage fat på!
 
På den private front bor og arbejder jeg i mit hus ude på landet lidt syd for Næstved, er 49 år og har den skønneste hund – Gladys – ved min side.
 

Q: Har du altid gerne villet være forfatter?

A: Nej, men jeg er blevet opfordret til det mange gange. Der var dog nok ingen, der lige havde tænkt på en bog om læsning, men mere om livet som iværksætter med de mange yderst spændende ting, der findes på begge sider af medaljen. Og hvem ved, om den bog også kommer en dag? Næste bogidé er faktisk Regnehygge…
 

Q: Hvordan fik du ideen til at skrive ’Læsehygge’?

A: Idéen begyndte nok at tage form allerede, da jeg på mine StaveLæseCamps hjalp børn med at finde deres foretrukne læsestil. Børn fra hele landet brugte en uge af deres ferie på at blive bedre til at stave og læse, og her gjorde vi meget ud af motivation og lyst. Jeg lånte hundredvis af bøger ud fra deres interesser, indrettede bibliotekshylder til hver enkelt og lod dem læse alle mulige og såmænd også umulige steder.
 
Når jeg gik rundt for at hjælpe og læse med, fandt jeg børnene på vippen, taget af et legehus, ved en sø, på skateboard frem og tilbage i gymnastiksalen, med basketbolde under fødderne, helt begravet i deres sovepose eller med pandelygte på inde i en improviseret læsehule. De nød det og elskede at se vores læsebarometer vokse da for dag.
 
Når jeg efterfølgende talte med forældre og videregav vores erfaringer, kunne jeg så ydermere forstå, hvor meget andet de havde brug for end rådet om ’bare’ at læse 20 min. hver dag.
 

Q: Hvad handler ’Læsehygge’ om, og hvem henvender den sig til?

A: ‘Læsehygge’ handler om at få lysten til at læse frem i barnet. Den henvender sig primært til forældre, men bruges også af mange lærere og pædagoger, som savner inspiration til flere måder at læse på.
 
‘Læsehygge’ indeholder over 50 helt konkrete tips til læsning skrevet i et lettilgængeligt sprog, så det gerne skulle være nemt at gå til. Bogen er endvidere fyldt med billeder, så man ikke kun behøver at læse om læsning, men også kan se idéerne udført i praksis.
 

Q: På hvilken måde kan ’Læsehygge’ gavne læseren?

A: ‘Læsehygge’ kan forhåbentlig give både forældre og børn en anderledes tilgang til læsning. Idéer til nye måder at læse på. Lyst til at tage læsningen mere alvorligt – på den hyggelige måde. Mod på at gå på opdagelse i bøgernes verden, at tale om det læste og opmuntre til mere.
 
Mit store ønske er selvfølgelig, at børnene bliver både glade for og gode til at læse, så deres arbejde i skolen bliver nemmere, og de derved får en større chance for at tage præcis den uddannelse/det job, de ønsker.
 
‘Læsehygge’ skulle gerne ende med at åbne døre, som ellers ville lukkes én for én. Derfor er bogen nu også ved at blive oversat til bl.a. engelsk, så den kan sendes videre ud i verden og forhåbentlig også blive til gavn for vores mange nydanskere.
 

Q: Hvorfor er læsning vigtigt for børn?

A: Fordi læsning er den nøgle, vi alle bruger til at låse op for ny viden. Vi orienterer os i verden via læsningen, og mange af os glemmer, hvor meget vi rent faktisk læser hver eneste dag i et helt almindeligt liv.
 
Vejskilte, sms’er, kalendere, togplaner, nyheder, mærkater, priser, undertekster, regninger, spil – og så er lektier, opgaver og arbejde endda ikke nævnt. Der er jo bogstaver, ord og sætninger overalt i vores samfund.
 
Kan du ikke læse, har du kun ganske få muligheder for at få en uddannelse og et job, hvilket kan føre til en meget isoleret tilværelse, og det er der jo ingen, der ønsker for deres børn.
 

Q: Hvilke udfordringer ser du med læsetræning?

A: Når man kun fokuserer på kvantitet, dvs. 20 minutters læsning om dagen, bliver det hurtigt trivielt og noget, der bare skal overstås. Mange forældre synes selv, det er en pine at tvinge deres børn til at læse hver dag, for der sker ofte, mens der laves aftensmad, puttes mindre søskende eller andre gøremål, der presser sig på i en stresset hverdag.
 
Når fritidsaktiviteter også skal passes, og familien nok også gerne vil have lidt hyggetid helt uden pligter af nogen art, synes jeg godt, man må overveje, om læsningen kunne planlægges bedre. At der virkelig sættes tid af, hvor både forælder og barn er 100 % koncentreret om opgaven. At man prøver noget forskelligt, indtil man finder det, der er bedst for én, men også husker at fejre og rose for de mange ord, der ryger igennem hjernemaskinen.
 
Det kan måske betyde, at man kun læser hver anden dag, men hvis det gør læsningen mere effektiv, kunne det måske være en idé at forsøge at lave en aftale med læreren om sådan en rytme?
 

 

Q: Har du tips til, hvordan man får børn til at blive mere interesseret i at læse?

A: JA! De bedste tips er jo at finde i ‘Læsehygge’, som jeg nu har gjort gratis som e-bog, så her vil jeg faktisk hellere nævne, hvordan man helst ikke skal gøre. Undgå at gøre det til en mission, at jeres barn skal blive gladere for læsning. I må selvfølgelig gerne ønske det som voksne, men lad være at tale om det hele tiden. Fokuser i stedet på de bittesmå rare skridt i den rigtige retning.
Start aldrig med at udbryde: Nu skal vi lave noget, der vil gøre det RIGTIG SJOVT AT LÆSE! For lige der vil du ha’ tabt slaget.
 
Børn, der allerede har negative erfaringer med læsning, har følt det ene nederlag efter det andet og måske også følt sig tvunget til opgaven dagligt, har så meget modstand på læsning, at de ikke bare kan lokkes med voksnes påtagede begejstring.
 
Vi skal vise, at vi forstår og anerkender deres modstand, men også, at vi ikke accepterer, at de skal ha’ det sådan. Vi skal præsentere dem for forskellige måder at læse på, forskellige teksttyper – også tegneserier og blade som Illustreret Videnskab – tænke i deres interesser ift. emner, måske bygge noget pausegymnastik ind, som fanger dem, lade dem kigge billeder i ‘Læsehygge’ og selv være med til at prøve nye læsemåder af.
 
Fremfor alt skal vi give læsningen i familien uforstyrret fokus, lægge mobilerne fra os og være den opmærksomme læsemakker, der støtter, opmuntrer og roser, indtil børnene er selvkørende. Ikke alle forældre læser selv, så rollemodel-tanken kan ikke altid føres ud i livet, men er det muligt, er det godt at lade børnene se, hvornår og hvordan vi selv læser. Hvordan vi selv gør det hyggeligt – måske placeret i en god stol med en kop kaffe og benene oppe.
 

Q: Hvor får du inspiration til at skrive?

A: I mine snakke med børn, forældre og lærere, i forskellige artikler om læsning og fra mit eget indre barn, som ofte selv skriger på variation, glæde og meget mere leg, når jeg arbejder.
 

Q: Hvad er den bedste kommentar du nogensinde har fået fra en læser?

A: En mor fortalte, at hendes søn en morgen kom helt søvndrukken ind med dynen om sig og fortalte, at han stadig var træt, fordi han havde læst heeele natten. Han gik i 1. kl. og hadede læsning, men vi havde snakket og pjattet og leget med bøgerne, til han fandt én, der virkelig fangede interessen.
 
Jeg havde foreslået, at han kunne tage en pandelygte på og læse lidt under dynen, og det havde han så taget meget bogstaveligt. Jeg tvivler nu på, at han slet ikke havde sovet overhovedet, men bare det, at han selv havde den følelse og rent faktisk var kommet over den magiske læsebarriere, gjorde mig både glad og stolt – og faktisk også rørt.