img-article-cat-language-101-learning-cat-noises

Kattens signaler: Forstå din kat og dens kattelyde

Kattelyde er ikke bare tilfældige lyde katten laver. De er lyde, som betyder noget for din kat – og for dig som katteejer!

Du er vant til at høre meget forskellige kattelyde og spekulerer måske på, hvad disse forskellige lyde betyder. Disse lyde er kattens signaler, der udtrykker forskellige sindsstemninger, humør og adfærd. Hvilke lyde vil man betegne som normale kattelyde?

Her er en liste med forskellige signaler og mulige årsager til dem. Forstå din kat bedre!

 

1. Kvidren

Du hører en kvidrende fuglelyd, der kommer fra din kat. Hvad sker der her? De kan finde på at sige en kvidrende lyd, når de modtager en godbid, som for eksempel et lækkert måltid eller en lille snack

2. Fløjten

Dette signal lyder som kvidren, men er mere musikalsk. Din kat fløjter for at udtrykke velbehag, forklarer En fløjtende lyd kan også bruges som signal mellem to katte. De udveksler en venlig hilsen med hinanden.

3. Miaw

Dette er den velkendte kattelyd. Miawet bruges ofte til at kommunikere med mennesker. Generelt set vil katten kun sige miaw til os. Det er ikke en lyd den bruger for at kommunikere med andre katte. Katten bruger denne lyd for at fortælle dig, at den er sulten, gerne vil gå ud eller har brug for din opmærksomhed.

4. Mew

Det lyder som et miaw bare for killinger. Du kan høre små killinger komme med en ’mew’ lyd til deres kattemor.

5. Knurren

Denne dybe knurren kan lyde som om katten er sur, men den betyder ofte noget andet. Normalt vil en kat vise angst overfor ydre påvirkninger som et andet menneske eller en ny kat. De vil typisk fremkomme med en lyd, som vi vil tolke som lyden af en ’vred’ kat – en dyb knurren.

6. Spinde

Betyder denne snurrende lyd, at din kat er overmåde glad med tilværelsen? Nogen gange. Katten spinder, når den oser af velvære, men også når den føler sig bange. I en farlig situation kan denne lyd bruges til at berolige en mulig fjende og virke afslappende på katten selv.

En af kattens signaler er at spinde, når den er syg eller kommet til skade. Dette er et tilbagefald til dens instinktive adfærd i naturen, hvor en kat risikerer at blive byttedyr for et andet vildt dyr. En syg eller tilskadekommen kat er et nemt byttedyr, så katten vil prøve at kommunikere til et rovdyr at den har det godt ved at spinde, selvom den faktisk ikke har det særlig godt.

7. Skrig

Bell er løbet væk. Hun er udenfor, det er nat og du hører et øredøvende skrig. Måske er det ikke ligefrem øredøvende, men det lyder skingert og ikke særlig rart i dine ører. Det er muligt, at din kat er blevet overrasket af en kat eller et andet dyr, og nu er den klar til at gå til angreb. Under ekstreme og aggressive betingelser kan en kat finde på at skrige højlydt.

8. Hyl

Der lyder et hyl, men du er ikke sikker på hvor lyden kommer fra. Denne form for kattelyde er et tegn på, at katten befinder sig i nød. Din kat hyler, når den er såret, føler smerte eller den befinder sig i en situation den ikke bryder sig om (som at være lukket inde i et køkkenskab eller når den føler sig desorienteret, når den er meget gammel eller syg).

Et højt hyl kan også akkompagnere parringsadfærden hos ikke sterileriserede katte. En serie af høje hyl kan signalere, at din kat befinder sig i løbetid.

9. Hvæse

Katte vil hvæse for at afværge et angreb eller for at kommunikere til en anden kat, at den befinder sig i en anden kats territorium og burde forsvinde i en fart. Det er en advarsel om at forsvinde, da man ellers risikerer at blive angrebet af katten.

 
Dette var en gennemgang af kattens signaler, som vil hjælpe dig til at forstå din kat bedre. Næste gang din kat kommer med mærkelige kattelyde, har du en bedre chance for at kunne tolke dens opførsel. Mangler du kattepasning, kan du finde en kattesitter i dit nærområde.



Kommenter denne artikel
*

*