img-article-how-to-curb-excessive-dog-barking

Hvad gør man med en hund der gør hele tiden?

Har du en gøende hund? Lær hvordan du kan få mere fred og ro med disse præventive forholdsregler.

Ingen har lyst til at være den upopulære nabo i kvarteret med en dødirriterende, gøende hund. Selvom det er meget irriterende, er det ikke et unormalt fænomen, som kan have forskellige årsager. Det kan skabe problemer med naboerne og fremkalde tyndslidte nerver i en familie. Intet varer dog som bekendt evigt og en hund, der gør for meget, kan trænes til at gø mindre, enten af dig selv eller af en hundetræner.

Hunden gør hele tiden – men hvorfor? At gø er en meget normal adfærd for en hund. Gøen er en måde at kommunikere på for en hund. Den føler sig måske usikker, er på vagt, krævende, føler smerte eller den er ensom. Det er vigtigt at tænke: Hvorfor har jeg en hund, der gør ustandseligt? Det er det man skal undersøge nærmere. Gøen kan ses som et symptom på noget bestemt.

Hunden gør måske, fordi den ikke kan lide at være alene, eller fordi noget i dens omgivelser gør den bange. Nedenstående er en oversigt over hvorfor hunden gør og hvordan man kan få den til at gø mindre i fremtiden.

Årsag: Kedsomhed eller angst for at være alene

Forebyggelse: I mange tilfælde skyldes en gøende hund, at den keder sig og underholder sig selv ved at gø konstant. Hvis du vil have din hund til at gø mindre, mens du ikke selv er hjemme, skal du træne den, når du er sammen med hunden. Du skal belønne din hund, når den udviser en god adfærd. Når du forlader hjemmet, kan hunden underholde sig selv med et hundelegetøj. Dette virker mod kedsomhed og får hunden til at glemme, at du ikke er hjemme sammen med den.

Årsag: Stress

Forebyggelse: Hvis din vovse opfører sig nervøst omkring andre hunde, kan du introducere den til hunde, der befinder sig på en vis afstand og give den en belønning i form af mad og rose den. Hvis den starter med at gø, er den for tæt på den anden hund og du burde gå lidt længere væk med hunden. Hvis din hund gør ad forbipasserende til jeres hus, så sig roligt hundens navn og bed den om at komme til dig for at modtage en belønning. Vær ikke bekymret for at give den noget guf, når mennesker passerer jeres bolig. Hvis du gør det regelmæssigt, vil hunden helt automatisk løbe hen til dig og forvente, at du har en godbid til den, når fremmede nærmer sig jeres hus.

Årsag: Krav

Forebyggelse: Hvis din hund gør, fordi den gør krav på din opmærksomhed (den vil nusses om, du skal kaste en bold eller du skal give den mad), så er den bedste måde at få den til at holde op med sin gøen ved at efterkomme dens krav. Det vil tage nogen tid inden den holder op med at gø, da den tidligere har lært, at denne metode virker for den. Måske vil hunden gø vildt i starten, men du skal blive ved med at træne din hund. I det lange løb vil hunden holde op med at gø så meget.

 

Hvis det alt sammen ikke hjælper kan man bruge et gø-halsbånd. Halsbåndet udsender enten en irriterende lyd, afgiver vibrationer eller medfører et chok, når hunden gør. Nogle hundeejere er glad for dette hjælpemiddel, som kan få en konstant gørende hund til at holde op med spektaklerne også når du ikke er hjemme. Andre mener, at det er et negativt signal for hunden, der skader mere end det gør gavn, når hunden gør fordi den føler sig alene eller er bange, da disse følelser så forstærkes hos hunden. Hør dig omkring hvad andre har af erfaringer med denne metode. Du kan spørge enten en dyrlæge eller en uddannet hundetræner.



Kommenter denne artikel
*

*