ThinkstockPhotos-515174475

Top 10 drenge- og pigenavne i 2015 og 2016

Leder du efter et navn til dit barn eller er du bare nysgerrig efter, hvilke danske navne der er de mest populære, så er du kommet til det rette sted.

Danske drengenavne

1. Malthe

Malthe er et meget dansk navn. Den egentlige betydning af navnet er hjelm, at regere og at styre.

2. Noah

Noah er et ret bibelsk, navn og stammer fra Noa som byggede Noas Ark. Det betyder hvile, komfort og fredfyldt.

3. Emil

Endnu et populært dansk navn, der betyder ivrig, rival og stræbende.

4. Victor

Kendt dansk navn af romersk oprindelse. Victor kommer fra det engelske ord ”victory” som betyder sejr.

5. Oscar

Navnet Oscar kan betyde to forskellige ting: Odins Spyd eller Hjorteelsker – du bestemmer selv, hvad det skal betyde.

6. Alfred

Alfred er af engelsk oprindelse og betyder i store træk Alf, men kan også betyde Alferåd.

7. Frederik

Frederik stammer fra det tyske navn ”Freidrich” og betyder Fredelig Hersker.

8. Villads

Et navn, der stort set kun bliver brugt i Danmark. Betyder Kampvilje og kampgejst, og stammer fra det old-engelske Willehad.

9. Magnus

Et navn, der også kun bliver brugt i Danmark. Magnus er af romersk latinsk oprindelse, og betyder stor samt mægtig.

10. Valdemar

Sidst men ikke mindst, Valdemar. Et navn, der er blevet meget hyppigt i Danmark. Valdemar stammer fra det russiske Vladimir som betyder verdenshersker.

Danske pigenavne

1. Freja

Freja er navnet på frugtbarheds- og kærlighedsgudinden i den Nordiske Mytologi. Bliver også brugt i andre lande, dog stavet som Freya, Fraya og Freia.

2. Maja

Maja er et fremragende navn. Det betyder det i hvert fald på arabisk, men det er også navnet på et havmonster i den græsk/romerske mytologi.

3. Alberte

Alberte er et 100% oprindeligt dansk navn og betyder ædel og strålende, og er en feminin version af det knapt så hyppigt brugte navn Albert.

4. Ida

Ida er kort sagt et meget kort navn, og er af tysk og/eller nordisk oprindelse. Måske er der en forbindelse til et græsk bjerg ved navn Ida.

5. Agnes

Agnes er af græsk oprindelse, og betyder ren og kysk. Agnes er også et meget mystisk navn, da der ikke er nogen der ved, hvor navnet oprindeligt kommer fra.

6. Astrid

Astrid er et meget skønt navn. Det betyder faktisk gudeskøn og gudesmuk. Astrid er et oldnordisk navn, hvor as er betegnelsen for gud og –trid er ordet for skøn og smuk.

7. Johanne

Johanne er et andet navn for Jahwe, som er et knapt så anderkendt navn for Gud. Johanne er af hebraisk oprindelse. Vælger du at kalde dit barn Johanne, kan barnet nemt forveksles med den ret så velkendte politiker Johanne Schmidt-Nielsen.

8. Mille

Mille har egentlig ikke rigtig nogen oprindelse, udover, at det er et typisk kælenavn for piger med navnet Emilie. Dog har navnet Mille også en betydning – ivrig.

9. Amanda

Amanda er (ifølge diverse anonyme kilder) en hunkønsform af det ret så usædvanlige drengenavn Amandus. Amanda betyder Hende Der Bør Elskes, og mon ikke Amandus betyder Ham Der Bør Elskes?…

10. Signe

Signe er en moderne version af navnet Signy og betyder sejsvinderske og sejrinde. Af kendte danskere med navnet Signe findes der bl.a. Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg.





Kommentarer
  1. Top 10 drenge- og pigenavne i 2015 og 2016
    Benjamin | Wednesday,November 28.2018

    hvor mange hedder Benjamin

Post a Reply to Benjamin
*

*