mentale udviklingsspring

Mentalt udviklingsspring 4-6

Dit barn gennem går 3 mentale udviklingsspring i 19 til 37 uger efter terminenen. Her kan du læse om hvad du skal være opmærksom på ved dit barn. Artiklen er skrevet af vores ekspert blogger Lotte Søs Farran-Lee

Vidunderlige Uger 19 – En verden af begivenheder

Mentalt udviklingsspring 4

 

Forståelsen af, at vores oplevelser er skabt af en række velkendte detaljer, er noget, vi voksne tager som en selvfølge. Hvis vi for eksempel ser en person tabe en gummibold, ved vi, at bolden vil hoppe op igen og sandsynligvis blive ved med det et par gange. Hvis en eller anden begynder at hoppe op i luften, ved vi voksne, at han vil falde ned igen. Vi genkender den første bevægelse i et sving med en golfkølle og en serv i tennis og ved, hvad der sker derefter. Men for dit lille barn er alt nyt, og intet er forudsigeligt.

 

Efter sit seneste mentale udviklingsspring kunne dit barn opfatte blide overgange i lyd, bevægelse, lys og struktur. Men alle disse overgange skulle være enkle. Så snart de blev mere komplicerede, kunne barnet ikke længere følge dem.

 

Med Mentalt udviklingsspring 4, omkring 19 uger (eller mellem 18 og 20 uger), bliver barnets evne til at forstå den omgivende verden mere udviklet og en smule mere lig vores. Og barnet vil begynde at eksperimentere med ”begivenheder”.

Vidunderlige Uger 26 – En verden af sammenhænge

mental-leap-5

 

Med mentalt udviklingsspring 5, efter omkring 26 uger, vil barnet begynde at vise tegn på et nyt betydningsfuldt spring i sin udvikling. Hvis du ser godt efter, vil du opdage, at barnet foretager eller forsøger at foretage sig en masse nye ting. Hvad enten det kravler eller ej på dette stade, er det tydeligvis blevet mere mobilt, efterhånden som det har lært at koordinere sine arme og bens bevægelser med resten af kroppens. Barnet bygger på sin viden om begivenheder og er nu i stand til at forstå mange sammenhænge mellem de ting, der udgør dets verden.

 

En af de vigtigste sammenhænge, dit barn nu kan forstå, er afstanden mellem to genstande. Det er en ting, vi tager for givet som voksne, men for spædbarnet er det en skræmmende oplevelse, en virkelig radikal ændring af dets verden. Verden er pludselig et meget stort sted, hvor barnet er en lillebitte, men meget støjende prik. En genstand, barnet ønsker at få fat i, kan befinde sig på en højtsiddende hylde eller uden for rækkevidde fra barnets seng, og det har ingen mulighed for at nå det. Mor kan gå sin vej, selv om det blot er ind i stuen ved siden af, og hun kunne lige så godt være taget til den anden ende af verden, hvis barnet ikke kan nå hende.

Vidunderlige Uger 26 – Kategoriernes Verden

mental-leap-6

 

Med Mentalt udviklingsspring 6, efter omkring 37 (eller 36-40) uger, lægger du måske mærke til, at dit barn afprøver nye ting. I denne alder kan et lille barns undersøgelser ofte virke meget metodiske. Du ser måske, at din lille fyr samler bittesmå genstande op fra gulvet, holder dem mellem tommel- og pegefinger og undersøger dem opmærksomt.

 

Eller en lille buttet kok bestemmer sig måske for at flytte om på maden på sin tallerken for at undersøge, hvordan en banan bliver mast, eller hvordan spinat splatter ud mellem små fingre. Barnet vil anlægge et meget alvorligt, opslugt udtryk, mens det gennemfører disse undersøgelser. Og det er, hvad det er – undersøgelser, som skal hjælpe den lille forsker til at begynde at kategorisere sin verden.

 

Dit barn er nu i stand til at forstå, at visse genstande, fornemmelser, dyr og mennesker hører sammen i grupper eller kategorier. En banan føles anderledes end spinat, smager anderledes og ser helt afgjort anderledes ud, men begge dele er mad. Det er vigtigt at få styr på disse forskelle og ligheder. Springet ind i kategoriernes verden vil påvirke alle sanser – synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen og følesansen.

 

Vi hos Care.com håber I har fået et bedre indblik i hvad jeres børn gennemgår i disse uger af dit barns liv. Hvis dette skulle have fanget interessen kan du læse mere om bogen viunderlige uger her. Samtidig med at har fået en lille ny, kan alle andre huslige opgaver godt blive overset, så kan du her finde hushjælp.

 

Om vores ekspert blogger:

Portrait_BloggerLotte Søs Farran-Lee er grundlægger og forlægger i Human Publishing. Hun er 42 år og har igennem Human Publishing skabt en platform for bøger, der er med til at løfte og bringe mennesker igennem forskellige perioder af deres liv.

 

Hun har endvidere en professionsbachelor i pædagogik, er kropsterapeut og har studeret hjernen, filosofi og menneskets udvikling fra mange forskellige vinkler.

 

Hun er mor til 2 drenge på 13, og 7.

 

 



Kommenter denne artikel
*

*