Dit barns udvikling

Mentalt Udviklingsspring 1-3

Dit barn gennem går 3 mentale udviklingsspring i 5 til 12 uger efter terminenen. Her kan du læse om hvad du skal være opmærksom på ved dit barn. Artiklen er skrevet af vores ekspert blogger Lotte Søs Farran-Lee

Vidunderlige Uger 5 – Sansningsernes Verden

mental udvikling

 

Det meste af de seneste fire eller fem uger har du set dit lille barn vokse meget hurtigt. I er blevet fortrolige med hinanden, og du har lært alle dets små særheder at kende. Barnets verden er svær at forstå på dette tidspunkt. Den er i blidt fokus, og dens egenskaber er udefinerede – på visse måder har den ikke været så forskellig fra livet i din livmoder.

 

Før de tåger, der omslutter dets småbarnsverden, skilles og giver barnet mulighed for at finde mening i alle de indtryk, det har haft travlt med at absorbere de seneste uger, skal det gennemgå sit første store udviklingsspring. Ved omkring fem uger og sommetider så tidligt som ved fire uger begynder dit barn at tage sit første spring fremad i sin udvikling.

 

Nye fornemmelser bombarderer det indefra og udefra, og som regel er barnet forvirret over dem. Nogle af disse nye ting har at gøre med udviklingen af barnets indre organer og dets stofskifte. Andre er resultatet af barnets voksende bevidsthed, og det betyder, at barnets sanser er mere følsomme, end de var lige efter fødslen. Så det er ikke så meget sansningerne i sig selv, der forandrer sig, men snarere barnets opfattelse af dem.

Vidunderlige Uger 8 – En verden af mønstre

Mentaludvikling hos dit barn

 

Omkring 8 ugers alderen begynder dit barn at opleve verden på en ny måde. Det bliver i stand til at genkende enkle mønstre i verden omkring sig og i forbindelse med sin egen krop. Selv om det til at begynde med kan være svært for os at forstå, sker dette ved hjælp af alle sanser og ikke bare via synet. Barnet opdager måske sine hænder og fødder og tilbringer timer med at øve sig i at kunne kontrollere en bestemt stilling af sine arme eller ben. Barnet vil være endeløst fascineret af, hvordan lyset danner skygger på væggen i dets soveværelse. Du lægger måske mærke til, at barnet er opslugt af sine studier af hver eneste detalje af dåser og pakker på supermarkedets hylder eller lytter til sig selv, mens det kommer med små udråb som ah, hu eller ææh.

 

Alle disse ting – og en hel masse flere – signalerer en stor forandring i dit barns mentale udvikling. Denne forandring vil sætte barnet i stand til at lære nogle nye færdigheder, som det ikke havde været i stand til at lære tidligere, lige meget hvor meget hjælp og opmuntring du gav det. Men ligesom i det tidligere udviklingsspring vil tilpasningen til den nye verden ikke være særlig nem.

Vidunderlige Uger 12 – En verden af glidende overgange

Dit barns udvikling

 

Med mentalt udviklingsspring 3, der finder sted omkring 11 eller 12 ugers alderen, træder dit barn ind i endnu en ny verden. Du husker måske, at en af de vigtigste fysiske udviklinger, der fandt sted for otte uger siden, var dit barns evne til at bruge sine arme og ben til at skubbe eller sparke til genstande. Disse tidlige flagrende bevægelser virkede ofte komisk dukkeagtige. I 12 ugers alderen er disse rykvise bevægelser ved at forandre sig. Ligesom Pinocchio er dit spædbarn klar til at skifte fra at være en dukke til at blive en rigtig dreng.

 

Selvfølgelig sker denne forandring ikke fra den ene dag til den anden, og når den sker, vil den omfatte mere end blot den fysiske bevægelse, selv om det som regel er dét, forældrene tydeligst lægger mærke til. Det påvirker også dit barns evne til at opfatte med sine øvrige sanser, hvordan tingene ændrer sig omkring det – en stemme, der skifter fra et register til et andet, katten, der sniger sig hen over gulvet, og lyset i værelset, der bliver lysere og svagere, når solen kommer frem bag en sky eller skjules af den igen. Barnets verden er alt i alt blevet et mere organiseret sted, efterhånden som det opdager de konstante forandringer omkring sig.

 

Vi hos Care.com håber I har fået et bedre indblik i hvad jeres børn gennemgår de først par uger af deres liv. Hvis dette skulle have fanget interessen kan du læse mere om bogen viunderlige uger her. Samtidig med at har fået en lille ny, kan alle andre huslige pligter godt bliver lidt uoverskuelige, så kan du her finde hushjælp.

 

Om vores ekspert blogger:

Portrait_BloggerLotte Søs Farran-Lee er grundlægger og forlægger i Human Publishing. Hun er 42 år og har igennem Human Publishing skabt en platform for bøger, der er med til at løfte og bringe mennesker igennem forskellige perioder af deres liv.

 

Hun har endvidere en professionsbachelor i pædagogik, er kropsterapeut og har studeret hjernen, filosofi og menneskets udvikling fra mange forskellige vinkler.

 

Hun er mor til 2 drenge på 13, og 7.

 

 



Kommenter denne artikel
*

*