flyvetur med børn

Tjekliste til flyturen: Alt du får brug for, når du er ude at flyve med børn

Føler du dig stresset over at flyve med børn? Følg disse pakke tjeklister og vær sikker på, at du har alt, hvad du skal bruge.

Forestil dig dette: Du er parat til at tage på en uges familieferie til Syden. Hvordan har du det? Selvfølgelig er du vildt spændt på at have noget sjov i solen, men du ser måske ikke så meget frem til den lange flyvetur med de små. Hvis du har det sådan, så er du ikke alene.

At rejse med et barn i en hvilken som helst alder kan være meget stressende. Men med en handy checkliste til flyturen, kan du være sikker på, at du har alt, du har brug for, for at få en nem og behagelig rejsetur med dit barn.

flyve med børn

Her er en checkliste til flyturen for hver aldersgruppe:

0-2 år

Bilsæde

Et babysæde til bilen er meget vigtigt, når du rejser med en baby. Det vil sørge for, at din baby er sikker og hjælpe hende med at falde i søvn nemmere under flyveturen. Husk at tjekke, at bilsædet kan være i flysæderne!

Bleer og fugtige papirer

Disse er to ekstremt nødvendige ting at have med sig, når man rejser med en baby. Forsinkelser sker ofte, så husk at pakke nok bleer.

Hånddesinfektion

Du kan aldrig have nok hånddesinfektion, når du skifter dit barn på et lille badeværelse på et fly.

Ekstra tøj

Småbørn kan få ‘uheld’, især hvis der er turbulens under flyveturen. Vær klar på det hele ved at pakke et par ekstra sæt tøj.

Mad eller babymælk

For småbørn hjælper det at få en flaske før og efter en flyvetur, da dette hjælper mod propper i ørerne. Så glem ikke at pakke babymælk. Hvis dit barn er begyndt at spise med ske, bør du i stedet pakke et par glas babymad. Lige meget hvor lang flyveturen er, kan du godt regne med, at dit barn bliver sulten undervejs! Ligesom med bleerne: husk at medbringe mere end nok!

Tæppe

Flyvere kan blive meget kolde, så et tæppe kan være en nødvendighed. Selvom de måske uddeler tæpper i flyet, er det nok bedst for den lille, at han eller hun har sit eget tæppe hjemmefra.

Legetøj

Hvis dit barn kommer til at kede sig, kan han altid lege med et stykke legetøj som du selvfølgelig har husket at proppe i tasken.

2-4 år

Snacks

Når du har en vranten 3-årig med dig på rejsen er der ikke noget bedre, end en af barnets favoritsnacks.

Masser af ekstra tøj

Det kan godt være, at dit barn har et par uheld under flyveturen. Derfor er det en god ide at pakke noget ekstra han kan hoppe i, hvis uheldet er ude.

Farvebøger

Keder dit barn sig ofte? Så husk at pakke nogle farve- eller aktivitetsbøger til turen, der kan tage toppen af kedsomheden.

Småt legetøj

Hvis dit barn ikke er så glad for at flyve, kan det være en god ide at tage et stykke legetøj eller en bamse med, der kan berolige dit barn.

Lydafvisende hovedtelefoner

Måske vil den lille gerne se en film under flyveturen. I dette tilfælde, er det rigtig smart at pakke et par lydafvisende hovedtelefoner, så den lille kan se film uden forstyrrelser fra det larmende fly.

Børnekop

De kopper, du flår på et fly er små og uden top på, og passer derfor ikke til småbørn, der stadig har problemer med at holde koppen stille. Hvis du medbringer en børnekop, kan du bare bede servitricen om at fylde den op i stedet for de sædvanlige flykopper.

5-10 år

Yndlingsbamse

Hvis dit barn stadig ikke er så glad for at flyve, kan hans eller hendes yndlingsbamse muntre op.

Tablet

Hvis du har en tablet, findes der utrolig mange børnevenlige spil og apps, der kan gøre flyveturen en hel del nemmere for både dig og dit barn.

Læsebøger

En flyvetur, hvor der ikke er så meget at lave, er et perfekt sted for dit barn at lære at læse.

11-18 år

Nakkepude

De små, billige puder, man får på fly er tynde og mangler støtte. Dit barn kan meget nemmere slappe af samt falde i søvn, hvis du medbringer en nakkepude.

Hovedtelefoner

Mange flyselskaber deler gratis hovedtelefoner ud, men hvis dit barn ønsker god lyd, er det en god ide at medbringe egne hovedtelefoner. Bare ved at gøre dette kunne du slippe for en hel del vrøvl.

Bøger eller magasiner

Din teenager er sikkert praktisk talt limet fast til sin smartphone. En flyvetur er en fantastisk mulighed for at læse nogle bøger og magasiner.

Læs også:

5 gode råd til madpakken



Kommenter denne artikel
*

*