Den lilles ordforråd vokser – og han viser det ved at afbryde enhver telefonsamtale, voksensnak og millisekund, hvor din opmærksomhed ikke udelukkende tilfalder ham. Velkommen til tumlinge-alderen, i al sin snakkesalige – til tider irriterende – pragt. Snarere end blot acceptere afbrydelserne, imens du sukkende husker den (relative) stilhed fra de taleløse dage, indse at dette er et normalt skridt i hans sociale udvikling der, som så mange andre opførsler, bare har brug for lidt fast vejledning.
Det er normalt at afbryde
Selvom du måske kunne ønske dig, at dit barn var perfekt velopdragent lige ud af vuggen, er det at afbryde en normal impuls for børn. I de første år af barnets liv, svarer mange forældre øjeblikkeligt på barnets gråd, behov, og ønsker. Børn må tilgives at tro, dette fortsætter evigt. Derfor må barnet afvænnes denne forventning, forældrene har været med til at skabe.
Det at afbryde er ikke alt-eller-intet – der er tidspunkter, hvor indskud bør tillades. Det er selvfølgelig okay for dit barn at afbryde i et reelt nødstilfælde. Derudover når barnet har noget værdifuldt at bidrage til den igangværende samtale, hvis barnet er syg, eller hvis en situation kræver voksen opmærksomhed. Det er derimod ikke i orden, hvis barnet søger opmærksomhed, vil vise sig, eller agerer ud af jalousi, ved at forsøge at fjerne den voksne fra de andre deltagere i samtalen.
En del af det at lære dit barn ikke at afbryde, er at hjælpe barnet differentiere essentiel information, fra emner der kan vente. Her er nogle tips og tricks, der kan hjælpe til at få styr på afbrydelserne.
Sådan stopper du afbrydelserne
Indlær høfligt sprog. Der er en pæn og en ikke-så-pæn måde at afbryde, og det er et godt sted at starte indlæringen. Det betyder at sige ”Undskyld jeg afbryder,” og at vente på at blive anerkendt. Dette er selvfølgelig i sig selv en afbrydelse, men vi starter med små skridt, der gradvist introducerer mere selvkontrol og social fornemmelse. Når dit barn indskyder på den korrekte måde, bør du erkende hans høflighed for at bekræfte og opmuntre den gode opførsel.
Indlær høfligt kropssprog. Hellere end at hoppe op og ned, skrigende ”Mor!”, er det bedre at lære dit barn at stå, stille, i dit synsfelt, for at indikere at han har noget at sige. Derpå kan du finde et punkt i din samtale, hvor det passer dig at svare ham. Vær sikker på at rose ham for at have ventet høfligt, eller forklar ham, at han må vente til du er færdig, inden han får opfyldet sin forespørgsel.
Ignorér afbrydelser. Netop som dit barn kan udvikle selektiv høring når det er sengetid, således kan forældre udvikle midlertidigt “høretab” når det kommer til afbrydelser. Lad barnet vide, at du ikke kan høre afbrydelserne, og undlad ganske enkelt at svare, hvis ikke han beder om din opmærksomhed på en passende måde. Forsikr dig selvfølgelig at det ikke omhandler noget der haster.
Sæt grænser. Det lyder godt nok som en kliche, men det er værd at sige: Hvis du vil have et høfligt barn ude i verden, så indlær høflighed hjemmefra. Ved løbende at sætte og håndhæve grænser, hjælper du dit barn til at lære. Børn der får lov at afbryde derhjemme, vil sandsynligvis også afbryde foran gæster, eller ude i verden.
Planlæg forud. Kedsomhed er ofte årsagen til afbrydelser, så vær forberedt hvis du ved dit barn vil komme i en situation der kræver hans bedste opførsel. Forebyggelse er den bedste måde at få fod på forstyrrende eller afbrydende tendenser, så hav legetøj, bøger og andre stille aktiviteter klar, så dit barn er underholdt og ikke føler behov for at afbryde.
Informer andre passere. Når først du har gang i din strategi er det vigtigt at lære barnets andre passere din teknik. Bed bedsteforældre og babysittere om at følge din metode, så kommer du hurtigere den dårlige vane til livs.
Husk, som med al ny indlæring sker der ikke resultater natten over. At lære dit barn ikke at afbryde kommer i etaper — der vil forekomme tilbagefald, og det vil tage tid inden han udvikler den selvkontrol og forståelse der stopper ham fra at afbryde. Samtidigt ønsker du ikke at dit barn føler sig såret grundet manglende opmærksomhed, så vær tålmodig. Når du afviser en afbrydelse, så vær sikker på at få henvendt dig til barnet på et senere tidspunkt for at se hvad barnet ville. Det er vigtigt for barnet at forstå, at selvom du ikke var tilgængelig i lige dette øjeblik, vil du altid være der for ham.
Victoria Georgoff er freelance-skribent og psykoterapeut, nyder at skrive om børneopdragelse, at hjælpe andre forældre, og selvfølgelig selv at være mor.
