jogansøgning

8 vigtige spørgsmål til din kommende babysitter

Står du med et babysitter job, der skal besættes? Hvilke spørgsmål du burde stille under jobsamtalen, finder du her.

1: ”Kan du fortælle lidt om dig selv”?

Spørgsmål inden for denne kategori er blot rutinespørgsmål, men burde ikke mangle i en jobsamtale. Du vil trods alt lære ansøgeren at kende, der muligvis skal passe dine børn fremover! Du kan stille spørgsmål indenfor forskellige kategorier som f.eks. hobby, hverdagsliv mfl. Ved sådanne spørgsmål kan du danne dig det første indtryk af ansøgeren og på den måde ‘bryde isen’.

2: Tidligere erfaring og anbefalinger

Det skader ikke at spørge efter anbefalinger eller spørge ind til tidligere erfaring. Måske har ansøgeren allerede gennem Care.com haft lignende babysitter jobs. Spørg ind til sådanne ting og forhør dig, hvilke specifikke arbejdsområder ansøgeren har arbejdet med. Stil eventuelt spørgsmål som ”hvad kunne du bedst lide ved dit sidste babysitter job”? ”Hvad kunne du mindre lide” og ”hvad ville du gøre hvis…..”? (Her færdiggør du selv sætningen).

3: Motivation

Find ud af, hvorfor ansøgeren vil arbejde som babysitter eller have et barnepige job. Selvom det i mange tilfælde kan være penge, der er hovedmotivationen bag jobbet, så er det alligevel en god idé at spørge indtil motivationen. Babysitteren skal trods alt passe din øjesten, så det ville være et plus, hvis det ikke kun var pengene, der var motivationen.

4: Værdier og verdensanskuelse

Eftersom din kommende babysitter skal bruge en del tid sammen med dine børn, kunne det være interessant at vide, hvilke værdier ansøgeren har. Derfor er det samtidig vigtigt, at vide, hvilke værdier du selv lægger vægt på. Tal med ansøgeren om de værdier, der er vigtige for dig og se, om der er et match mellem jer.

5: Individuelle spørgsmål

Det er meget normalt, at man har forskellige forventninger til sin babysitter. Har du f.eks. behov for, at din babysitter skal hente dine børn fra skolen? Hvis ja, spørg efter kørekort etc. Lav en liste med individuelle spørgsmål til ansøgeren – spørgsmål som kunne være krav for jeres kommende samarbejde.

6: Kend dine børns styrker og svagheder

Tal om dine børn. Hvad kan de godt lide at lave i deres fritid? Male? Lege? Klatre? Dyrker de en form for sport? Spiller de musik? Tal om disse ting, så din kommende babysitter kender til dine børn. Hvis børnene er bange for noget eller har nogle problemer, så nævn også disse. Jo flere styrker og svagheder babysitteren kender til, desto nemmere bliver det for ham/hende at passe dem.

7: Det første møde mellem potentiel babysitter og dine børn

Det er vigtigt, at dine børn møder den potentielle babysitter inden du ansætter vedkommende. Om mødet skal foregå direkte efter den første jobsamtale eller senere hen i forløbet er op til dig selv. Det vigtigste er, at du kan se, hvordan dine børn reagerer på den nye person i deres liv. Et tip herpå: gør det i børnenes vante omgivelser.

8: Gå efter din mavefornemmelse

Efter jobsamtalen og det første møde med børnene er det dig selv, der må træffe en beslutning. Desværre kan vi ikke komme med et regelsæt for, hvordan man træffer den rette beslutning. Vores tip herpå lyder: gå efter din mavefornemmelse!



Kommenter denne artikel
*

*